The Batman-producer: "Vi vil slå Christopher Nolan"

Den nye superheltefilm udfordrer 'The Dark Knight'
The Batman The Dark Knight Robert Pattinson Christian Bale
(© The Batman / The Dark Knight (Warner Bros.))

Nattens ridder er tilbage i biografen med Matt Reeves' The Batman, og det betyder bl.a. at en sammenligning med tidligere film om Gothams beskytter er uundgåelig.

Her er ikke mindst Christopher Nolans monumentale The Dark Knight atter kommet på banen. For hvordan kan man mon slå denne mesterlige og højt elskede film udi ikke bare superhelteland, men også generelt som en fremragende film? Ja, hvilken er bedst?

'The Batman'-produceren Dylan Clark var i hvert fald yderst bevidst om Nolans Batman-film fra 2008 i forbindelse med arbejdet på den biografaktuelle 'The Batman':

- Jeg har sagt dette direkte til Chris Nolan: "Hør lige, vi prøver at være den bedste Batman [film, red.], der nogensinde er lavet, og vi vil prøve at slå dig." Fortæller Clark til Empire Magazine.

LÆS OGSÅ: Ny Batman-film er (måske) den bedste om superhelten til dato

Det er så spørgsmålet, om det mon er lykkedes at lave en bedre Batman-film end Nolans. Der er nu 
fint plads til begge inkarnationer af hævneren, hvis du spørger os.

Det bliver dog spændende at se, hvordan 'The Batman' kommer til at klare sig mod 'The Dark Knight', hvad billetsalget angår. Matt Reeves' flagermus har solgt 68.547 billetter i sin åbningsweekend her i landet.

Nolans flagermus i kamp mod Jokeren indkasserede her til lands flotte 437.485 solgte billetter, hvilket hans efterfølger The Dark Knight Rises dog slog med 530.826 i 2012.

Man kan også se på de to films åbningsweekender i USA. Her har 'The Batman' solgt for 134 millioner dollars mod 'The Dark Knight' med 158 millioner dollars. Men der skal man selvfølgelig have for øje, at det var før corona...

Så her fører Nolan i hvert fald på kolde kontanter. Sidstnævnte Bat-film endte med en total indtjening på intet mindre end en milliard dollars på verdensplan. Imponerende.

Find dine billetter til 'The Batman' her: