Biografoverblik: Alle premierefilm i marts

Oscar-kandidater, superhelte og nye danske film
Jake Gyllenhaal Ambulance
(© Ambulance / UIP)

I marts måned finder Oscar-uddelingen sted, hvilket betyder, at flere film med prisnomineringer i ryggen finder vej til landets biografer.

Derudover kan vi glæde os til flere danske film om krigsfølger, en seriemorder, en velkendt dansk familie og en ondskabsfuld gyser.

LÆS OGSÅ: Biografernes events i marts

Der er også superhelte på menuen, og det er de mørke af slagsen i form af Nattens ridder, Batman, og vampyren Morbius.

Premieredatoer skifter ofte, men du kan altid holde dig orienteret om kommende film her.

Klik på en titel for at læse mere, se trailer og finde billetter. 

Alle premierefilm i biografen marts 2022: 



3. marts

Parallelle mødre

Dobbelt Oscar-nomineret spansk film af Pedro Almodóvar med Penélope Cruz i hovedrollen.

Psycho

Månedens film i Cinemateket er en repremiere i 4K på Hitchcocks banebrydende gyser fra 1960.

The Batman

Superhelten behøver næppe nogen introduktion, men spilles denne gang af Robert Pattinson.

The Electrical Life of Louis Wain

Benedict Cumberbatch spiller kunstner i denne biografiske film.



10. marts

Benedetta

Kontroversiel film om en nonne, der lytter til et kald og indleder et lesbisk forhold til en anden Søster. Paul Verhoeven ('RoboCop') står bag.

Hvidstengruppen II: De efterladte

Over 750.000 danskere så 'Hvidstengruppen' i biografen. Nu kommer fortsættelsen, der skildrer konsekvenserne for Familien Fiils modstandskamp under Anden Verdenskrig.

Studio 666

Rockbandet Foo Fighters står i spidsen for denne kombination af musik og horror.

The Godfather Part II

En af verdens bedste film kan igen opleves i biografen, denne gang i en knivskarp 4K-restaurering.

The Lost Daughter

Tredobbelt Oscar-nomineret film med Olivia Colman, der konfronterer fortiden på en strandferie.



17. marts

Krummerne - Det er svært at være 11 år

Hele Danmarks familien Krumborg vender tilbage i nye klæder, men med velkendt varme, humor og problemer.

Licorice Pizza

Mesterinstruktøren Paul Thomas Anderson vender tilbage til den stil, der gjorde hans 'Boogie Night's populær, hvilket har kastet tre Oscar-nomineringer af sig.

Speak No Evil

Christian Tafdrup har skabt en internationalt anerkendt gyser om en dansk familie, der tager imod tilbuddet om at bo hos et hollandsk par i deres afsidesliggende hus. Det skulle de ikke have gjort!

The Godfather Coda: The Death of Michael Corleone

Den tredje Godfather-film er også den mindst anerkendte, og det har instruktøren Francis Ford Coppola gjort noget ved i denne nyklippede udgave.



24. marts

Ambulance

Michael Bay genfortolker den danske film 'Ambulancen' fra 2005. Meget overraskende match!

Belfast

En af årets favoritter ved Oscar-uddelingen er Kenneth Branaghts personlige fortælling om sin opvækst i Nordirland i 1960'erne.

Klienten

Makkerparret bag bl.a. 'Hvide sande', der kalder sig A.J. Kazinski, debuterer som spillefilmsskabere med 'Klienten' om en seriemorder i terapi.



31. marts

Drive My Car

Den japanske film er de fleste bookmakeres favorit til at snuppe Oscar-statuetten for Bedste internationale film foran danske 'Flugt'. Øv, men se den alligevel.

Hopper og jagten på mørkets hamster

Halv kylling, halv kanin = 100 % påskeklar animationsfilms-karakter!

Morbius

Jared Leto spiller den mindre kendte Marvel-karakter, som optræder i Spider-Mans univers.

Old Henry

Gode, gamle Tim Blake Nelson fra 'O Brother, Where Art Thou?' spiller hovedrollen i denne western om en mand, en taske fuld af penge og en gruppe mænd med pengene for øje.

Sonic the Hedgehog 2

Jim Carrey ruller sig igen ud som Dr. Robotnik i efterfølgeren til spilfilmatiseringen 'Sonic the Hedgehog' fra 2020.

X

Hvis man troede, at det kun var farligt at optage pornofilm, hvis man havde glemt beskyttelse, kan man godt tro om igen. Denne gyserfilm viser hvorfor.

Se alle kommende film