Cookie- og Privatlivspolitik
Allerede i 2006 besluttede Daniel Craig sig for James Bond-finalen i 'No Time to Die'

Allerede i 2006 besluttede Daniel Craig sig for James Bond-finalen i 'No Time to Die'

15 år før blev 007s skæbne aftalt

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Bemærk: Artiklen indeholder spoilers for No Time to Die.

Efter 15 år i rollen som James Bond takkede Daniel Craig af med No Time to Die. Men modsat sine forgængere gjorde han det med udtrykkelig virkning. I afslutningen på den 25. James Bond-film dør den britiske spion nemlig.

Det kom som en overraskelse for mange fans, at man turde gå så langt i den chokerende finale. Men for Craig havde det altid være en del af hans plan. Det fortæller den 53-årige skuespiller i et interview med Variety:

- Nu fortæller jeg en historie, om så nogen andre kan huske den eller er enig i det. Men det var i 2006. [Producer] Barbara [Broccoli] og jeg sad på bagsædet af en kørende bil på vej væk fra premieren på 'Casino Royale'.

LÆS OGSÅ: Kvindelig forfatter står bag ny James Bond-trilogi: Er det fremtidens 007-film?

- Alt gik godt. Folk kunne lide filmen. Og det så ud til, at jeg fik chancen for at lave i hvert fald en film mere. Jeg sagde til Barbara, "Hvor mange af disse film skal jeg lave?". Fordi jeg kigger ikke rigtig på kontrakter og den slags ting.

- Og hun sagde "Fire", og jeg svarede "Åh, okay. Kan jeg slå ham ihjel i den sidste?". Og hun holdt ingen pause. Hun sagde, "Ja". Så jeg indgik en aftale med hende dengang og sagde "Den er den måde, jeg gerne vil stoppe på".

- Det er den eneste måde, som jeg kunne se mig selv ende det hele, og afslutte min embedsperiode, så en anden kunne komme og tage over. Hun holdt sit ord.

- Når han går, så kan han ikke komme tilbage. Det er i virkeligheden, hvad det kan koges ned til, fastslår Craig.

Man må sige, at Daniel Craig har uigenkaldeligt sørget for, at han ikke kan vende tilbage for 007. Men det betyder ikke, at James Bond ikke fortsætter. Jagten på en ny Bond sættes ind i 2022 - her kan du se en række af de største kandidater.

'No Time to Die' blev den største film i de danske biografer i 2021, hvor den solgte over 1 millioner billetter, som den første film siden 2009.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
 
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Noobcake

Hvordan er det white washing når cleopatra var fra ptolemaius familien som var græske eller "makedonske" som tydeligvis er europæiske.

12 timer siden
signeuser/778263
signeuser/778263

Mine valg (Scream; døden på nilen; jurassic park; den der lever stille; hvidstengruppen II) skal nok primært forklares ud fra de nostalgiske følels

1 dag siden
Zenna

Det var ikke i 1963 at den seneste Cleopatra-film blev indspillet... min personlige favorit er den fra 1999 med Leonor Varela. Pinligt

1 dag siden
Kasper

2022 er et kæmpe film år for film fans.

1 dag siden
Casper

THOR 4: LOVE AND THUNDER, THE BATMAN, SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-VERSE - PART ONE, DOCTOR STRANGE IN THE MULTIVERSE OF MADNESS og BLACK PANTHER

1 dag siden

Aktive debatter