James Franco skal afhøres i skandaleramt Johnny Depp-retssag

Har skuespilleren haft en affære med ekskonen Amber Heard?
Billede
(© 20th Century Fox)

James Franco har lige været i mediernes søgelys, efter at han gav sit første interview efter en række sex-anklager i 2018. Et interview, hvor skuespilleren indrømmede at have været sammen med sine elever og at have været sexafhængig. Udtalelserne har fået kritik med på vejen af dem, som tidligere har sagsøgt Franco.

Nu bliver den 43-årige stjerne i midlertidigt blandet ind i en anden retssag. Nemlig det meget offentlige 50 millioner dollars søgsmål mellem Johnny Depp og Amber Heard, der var gift fra 2015-2017.

 

Johnny Depp sagsøger sin ekskone for injurier, efter at hun har kaldt ham en ”voldsmand” i en artikel i Washington Post, og nu rapporterer Page Six, at James Franco er indkaldt som vidne i sagen.

Det sker, efter at overvågningsoptagelser viser James Franco i en elevator med Amber Heard i 2016 kort tid efter, at Johnny Depp skulle have givet hende et blåt øje. Skuespilleren skal derfor i retten fortælle, om han kendte noget til den omtalte vold.

LÆS OGSÅ: Komedie-duo er færdig: Seth Rogen vil ikke længere arbejde med James Franco

Det stopper dog ikke der. Johnny Depp anklager nemlig også James Franco for at have haft et forhold til ekskonen Amber Heard i perioden, hvor de var sammen. De to skuespillere har tidligere spillet overfor hinanden i bl.a. Pineapple Express.

At James Franco indkaldes som vidne, betyder ikke, at han på nogen måder er indblandet. Men Francos erklæring kan meget vel få ret stor betydning, og styrke enten Depp eller Heards sag ift. anklagerne om vold og injurier.

Sagen har allerede kostet Johnny Depp sin rolle i Fantastiske skabninger 3, og stjernen udtalte for nyligt, at han føler sig boycottet af Hollywood.