Bekræftet: Daredevil bliver en del af MCU - og skuespilleren er den helt rigtige

Det bedste valg!
Billede
(© Netflix)

Siden Daredevil i 2018 stoppede efter tre sæsoner på Netflix, har fans skreget efter at se mere til Charlie Cox i rollen som Marvel-helten og advokaten Matt Murdock. 

Ja, folk mener sågar at have set ham i traileren til den kommende Spider-Man: No Way Home. Det har skuespilleren dog selv afvist, men til gengæld har Marvel-chef Kevin Feige nu bekræftet, at Charlie Cox er MCUs Daredevil, når karakteren på et tidspunkt kommer i spil.

Det fortæller han i et interview med Cinemablend:

- Hvis du ser Daredevil i kommende projekter, så vil Charlie Cox være skuespilleren til at spille ham, ja. Hvor vi ser det, hvordan vi ser det, hvornår vi ser det, det må tiden vise.

LÆS OGSÅ: MCU-boss slår fast: Denne Marvel-film er en julefilm

Den nyhed vil nok glæde de fleste Daredevil-fans, da størstedelen har været yderst begejstrede for Cox' portræt af den blinde Marvel-helt. Modsat Ben Afflecks forsøg fra 2003.

Rygtet går lige nu på, at han kan blive en del af Marvels serieunivers på Disney+. Den aktuelle 'Hawkeye' introducerer karakteren Echo, der også får sin egen spin-off serie, og netop i den forbindelse mener man, at forbryderbossen Wilson Fisk aka Kingpin dukker op. En karakter, der tæt knyttet til Daredevil.

Rygtet går yderligere på, at det er Vincent D'Onofrio som igen spiller Kingpin, som han også gjorde til stor hæder i Netflix' Daredevil-serie.

Matt Murdock er også blevet kædet sammen med 'She-Hulk'-serien, der netop handler om en kvindelig advokat.

Hvem ved? Måske Charlie Cox dukker han op i en af de kommende Spider-Man-film, som nu også er bekræftet.

'Spider-Man: No Way Home' får premiere den 16. december - forsalget er startet.