Dune-instruktør kritiserer: Marvel gør os til zombier

Ikke alle er fans af superheltene
Billede
(© Disney)

Denis Villeneuve har slået sig navn fast som en af tidens allerstørste instruktører med storfilm som Arrival og Blade Runner 2049. Nu er han aktuel med det gigantiske sci-fi epos Dune.

I den forbindelse har den 53-årige filmskaber talt med det spansksprogede medie El Mundo*, hvor han argumenterer for, at kommercielle film med kæmpe budgetter stadig kan være relevante rent kunstnerisk. Han nævner bl.a. Christopher Nolan og Alfonso Cuaron som eksempler på instruktører, der formår at balancerer dette.

Da han bliver forelagt Martin Scorseses nu berygtede udtalelser om, at Marvels produktioner ikke er ”film” men forlystelsesparker uden kunstnerisk værdi, følger Denis Villeneuve det op med at kalde superheltefilmene for ”kopiér og sæt ind”-film:

- Måske er problemet, at vi står over for alt for mange Marvel film, der ikke er mere end ”kopiér og sæt ind” af andre. Måske har denne type af film forvandlet os en smule til zombier… Men kæmpe og dyre film af stor værdi er der mange af i dag. Jeg kan ikke få mig selv til at være pessimistisk overhovedet.

Læs også: Guide til 'Dune'

Villeneuve har ligeledes kritiseret MCU i det franske Premiere:

- Hvis vi taler om Marvel-film, så er sagen den, alle disse film er lavet ud fra den samme skabelon. Nogle filmskabere kan tilføje en smule farve til det, men de er alle fra den samme fabrik. Det fjerner ikke noget fra filmene, men de er formaterede.

I sidste måned var The Suicide Squad-instruktøren James Gunn også ude og kalde superheltefilm for kedelige.

’Dune’ kan ses i biografen nu.

*Oversat via The Direct.