Cookie- og Privatlivspolitik
Burde biograferne have været åbnet i denne runde?

Burde biograferne have været åbnet i denne runde?

Undersøgelser og biografejer siger ja

Stem op!
27
Stem ned!
0
(reset)

Da regeringen i sidste uge udmeldte, hvilke kulturinstitutioner der fik lov til at åbne efter nedlukningen, var der nok mange biografejere, der havde drømt om en bedre meddelelse.

I hvert fald fik kun udendørs kulturinstitutioner lov til igen at lukke besøgende ind, og det kan man godt undre sig over. Tyske forskere, en biografchef og en publikumsundersøgelse fremhæver, hvorfor biograferne godt kunne have været med i den nuværende fase af genåbningen.

Forskningen

Allerede sidste år videreformidlede vi en tysk undersøgelse fra Technische Universität Berlin, der konkluderede, at smitten gennem luften i en biografsal var minimal. Den skyldes ikke mindst den gode udluftning, publikums fikserede og ensartede ansigtsretning samt afstand.

En spritny undersøgelse fra samme forskerhold har en tilsvarende pointe, men inkluderer flere grader af partikelspredning og situationer.

Således er teatret og operasale de allermest sikre (med en 30 % belægning), men derefter kommer biografer. Og det er tilmed UDEN ansigtsmasker.

Du kan se oversigten herunder... og ja, Kino er tysk for biograf :-) Der er taget højde for grader af salens belægning i undersøgelsen, her hhv. 30 % og 40 %:

TU Berlin

Biografchefen

Ejeren af bl.a. MovieHouse Hellerup, Michael Obel, undrer sig over, at biograferne blev forbigået i den seneste genåbning af samfundet. Han har flere argumenter for, hvorfor regeringen burde have valgt anderledes:

- Jeg forstår ikke, hvorfor vi stadig skal holde lukket. Biograferne har en stor social værdi og kan levere sikre oplevelser. Vi sørger for, at folk sidder med afstand til hinanden, alle har ansigtet i samme retning, og der er styr på, hvordan gæsterne kommer ind og ud af vores biograf. I vores biograf har vi sågar ansat hygiejnebutlere, som sørger for, at alle overholder myndighedernes retningslinjer, udtaler Michael Obel i en pressemeddelelse.

- Publikum føler sig trygge ved at komme i biograferne, og intet sted i verden er der fundet eksempler på, at nogen skulle være blevet smittet i en biograf. Jeg er oprigtigt bekymret for, at den ubegrundede lukning af biograferne fortsætter.

Michael Obel refererer formentlig samme undersøgelse, som vi skrev om sidste år, hvor biografmediet Celluloid Junkie havde indsamlet data fra hele verden - og intet tydede på smitte i biograferne.

Og i tråd med den succesrige lancering af familiefilmen Tom & Jerry i USA hen over weekenden, udtaler Obel også:

- Når der er tilstrækkeligt mange biografer åbne i USA og resten af verden, begynder Hollywood at sende film ud igen, og der taber de lande, der stadig er lukkede. De danske biografer og publikum kommer ganske enkelt til at stå tilbage på perronen, når toget med friske film kører af sted.

MovieHouse Hellerup

Publikum

For nylig udsendte DFI en undersøgelse, der med tydelighed viste, at danskerne er klar til at gå i biografen igen. Hele 89 % af de adspurgte svarede, at de regnede med at gå lige så meget eller mere i biografen i 2021 end 2020. Samtidig svarede 83 %, at der er tillid til, at biograferne overholder retningslinjerne, og at det således er sikkert at gå i biografen. Kun 6 % svarede i undersøgelsen, at de ville vente på vaccinering, før de igen ville gå i biografen.

Vi oplevede også, at der trods restriktioner og perioder med nedlukning blev solgt 7,2 mio. billetter i biografen sidste år. Det er godt nok et fald på 46 % i forhold til 2019, men ikke desto mindre et flot tal taget de talrige udfordringer i betragtning.

Dansk film stod for halvdelen af billetsalget, men med en større mængde nye film fra USA og resten af verden, vil der igen være noget for fans af både de dansksprogede og udenlandske film. Og som Michael Obel understreger, så er det med at være klar, når de første blockbusters gør deres entré.

Nu er så tilbage at se, hvad regeringen lægger op til i næste fase af genåbningen. Men biograferne og publikum er i hvert fald klar, og forskningen underbygger sikkerheden.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Daniel Bentien

Mortal Kombat er lige nu planlagt til biografpremiere den 20. maj:

5 timer siden
Laila Finderup

Den film, jeg venter mest på, er helt klart Mortal Kombat. Som skulle have premiere i denne uge.

7 timer siden
Asgeruser/70414
Asgeruser/70414

vi ses

2 dage siden
Kattesjovuser/423704
Kattesjovuser/423704

Havde håbet at Wonder woman ville starte i biografen til maj. Den film havde jeg glædet mig til at se i biografen.

1 uge siden
Jemuser/635531
Jemuser/635531

Dette produkt er skørt nok til at blive lavet i virkeligheden

1 uge siden

Aktive debatter