Fanbasens favorit: Hvem skal erstatte David Bowie i Labyrinten 2?

Har vi mon fundet den nye Goblin King?
Billede
(© Labyrinth (TriStar Pictures))

I sidste uge blev det annonceret, at instruktør Scott Derrickson laver en fortsættelse til eventyrfilmen Labyrinth fra 1986, der har David Bowie i rollen som Goblin King. Han spillede her overfor en 16-årig Jennifer Connelly, der er på en redningsaktion for at finde sin lillebror i en magisk labyrint.


Derrickson har tidligere bl.a. bevæget sig i gyserland med film som The Exorcism of Emily Rose og Sinister, mens han indtog MCU med Doctor Strange.

Med ’Labyrinth 2’ forude går spekulationerne blandt den originale films fan-base på, hvem der skal overtage den ikoniske rolle efter afdøde David Bowie. Her dukker Tilda Swintons navn op, hvilket støttes af en række fans på de sociale medier. Det skriver MovieWeb.

Det lyder bl.a. fra fans: “Tilda Swinton som Jareth (Goblin King, red.), ellers er jeg ikke på", videre til "Det ENESTE acceptable reboot af ’Labyrinth’ vil være med Tilda Swinton som Jareth”.

Swinton har desuden tidligere arbejdet sammen med Derrickson, nemlig i netop ’Doctor Strange’. Det er derfor måske ikke helt utænkeligt, at fan-basens ønske bliver opfyldt.

Plottet for ’Labyrinth 2’ er endnu ikke offentliggjort, så hvorvidt Connelly vender tilbage, vides endnu ikke.

hvad tænker du om, hvis Swinton overtager rollen som Gobling King? Deltag i debatten herunder.

Der er endnu ikke en premieredato for ’Labyrinth 2’.