Biografminder: Michael Noer ser noget smukt i, at vi går i fortællingens kirke

Nu er biograferne endelig genåbnet, og du kan derfor igen blive fortryllet af filmens magiske univers i biografens røde sæder med dine venner og familie. 

I en ny interview-serie snakker vi med danske filmfolk om deres bedste biografminder og bl.a. hvorfor biografen er det bedste sted at se film.

Denne gang har vi snakket med instruktøren Michael Noer, hvis spillefilmsdebut R vandt adskillige Robert- og Bodil-priser. Han har sidenhen stået bag bl.a. Nordvest, Papillon og senest dramaet Før Frosten.

Snakken gik på blandt andet hans kærlighed til biografen, en meget speciel dokumentarfilm og krigsfilmen ’1917’. Du kan læse meget mere nedenunder.

Pilou Asbæk i Michael Noers spillefilmsdebut 'R'

Kan du huske den første film, du så i biografen?
- Den første biografoplevelse jeg havde var Samson og Sally, tegnefilmen om to hvaler, der kæmper for overlevelse. I filmen skal de skal svømme under et lag olie, og de skal svømme langt uden at komme op til overfalden for at få ilt - så det er ikke alle hvalerne, der overlever. Det var dengang noget af det mest dramatiske, jeg var vidne til i en biografsal og måske endda stadig.

Det er skræmmende og tankevækkende, at vi har fået større klimaopmærksomhed, men vi ikke er kommet meget længere med at redde hvalerne. 

Hvad savner du mest med biografoplevelsen?
- Duften af popcorn og lyset, der slukkes. Det, at man sidder i et mørkt rum, hvor man, for andre menneskers skyld, ikke vil forstyrre. Det, der er ret fantastisk ved biografen er, at det på en måde er ligesom at gå i kirke. Vi indordner os frivilligt under sociale normer for at forstærke effekten af oplevelsen. Vi er stille og andægtige. Vi betaler endda penge for at slukke for sin mobil, for andres og egentlig vores egen skyld - alt for oplevelsen af historien, af filmen som totaloplevelse.

- Man kan ikke lade være med at grine eller græde, når man fornemmer, at folk gør det samme. Selvom vi får større og større fladskærme derhjemme, er der noget smukt i, at vi går i fortællingens kirke. Det er meget livsbekræftende og noget, jeg sætter mit håb op for, at folk også vil vende tilbage til biografen igen.

Hvad er din vildeste biografoplevelse?
- Det var, da jeg så Ulrich Seidls ’Tierische Liebe’. Det var en vild dokumentarfilm, der handler om folks mere eller mindre seksuelle forhold til deres kæledyr. Dermed er det også en film, der på mange punkter handler om moderne ensomhed. Hvor folk hellere vil være sammen med deres kæledyr end at gå ud og møde andre mennesker.

- Ulrich Seidl er en af mine yndlingsinstruktører. Jeg var inde og se en kavalkade af hans film i Cinemateket. På det tidspunkt havde jeg gået et år på filmskolen, og det var en øjenåbner for mig at se en mand, der brugte virkelighedens virkemidler på den måde.

- Det var vildt at sidde i en biograf, hvor folk synes, at filmen var så voldsom eller så dårlig, at de rejste sig op og gik. Til sidst var der kun mig og en ældre herre, som var faldet i søvn. Biografen kan være et rum, der kommunikerer til en, og som man skal overvinde.

- På den måde var det en enorm stærk biografoplevelse, da jeg følte, at jeg var en, der stædigt holdt fast i, at filmen skulle ses til ende ligegyldigt hvor mange puddelhunde, der blev tungeslasket og schæferhunde, der blev nusset. Det var en film, som jeg synes var vigtig og havde relevans. Det var en super vild oplevelse.

Michael Noer på optagelserne til 'Papillon'
Foto: Jose Haro

Hvad så du sidst i biografen?
- Jeg tror, at det var 1917, som jeg så i Falkoner. Den var meget god, og jeg kan godt lide Sam Mendes. Den brillerede måske mere på det tekniske end på sin fortælling. Jeg plejer at kunne lide simple film, men den var måske mere effekt end psykologi. 

Har du en biograf, du foretrækker at gå i?
- Jeg elsker Grand, når jeg går i biografen alene eller med en ven. Når jeg går i biografen for at se en tegnefilm med ungerne, er det i Falkoner.

Hvilken film glæder du dig til at se, når biograferne genåbner?
- Jeg glæder mig til at se mine kollegaers film. Jeg ved, at det ikke er nemt at komme ud med en film efter corona. Jeg glæder mig til at se, hvordan Martin Zandvliet løser den nye Afdeling Q-film Marco Effekten.

- Jeg er spændt på at se Thomas Vinterbergs film Druk, som Tobias Lindholm har skrevet. Og jeg glæder mig også meget til at se Christian Tafdrups såkaldte gyserfilm, der var nødt til at afbryde optagelserne.

- Så generelt glæder jeg mig til at se mine dygtige kollegaers film, og jeg håber, at de kommer godt om på den anden side af den her lille pause.

 
Jesper Christensen i Michael Noers seneste film 'Før Frosten'

Hvad er den bedste film, du nogensinde har set i biografen?
- Jeg vil besvare spørgsmålet på en anden måde. I forhold til at se film i biografen er der én film, som jeg virkelig fortryder, at jeg ikke så i biografen. Det er Jonathan Glazers Under the Skin. Den vil jeg rigtig gerne have set i biografen. Det er en fuldstændig fantastisk film, men den missede jeg desværre. Jeg så den derhjemme i stedet for. Det er en god reminder om det, som Ole Michelsen sagde ”film skal ses i biografen”. Til det vil jeg sige ”rigtig gode film, de SKAL ses i biografen!”.

- Der er så mange gode film, som jeg var glad for at se i biografen. Den bedste film jeg nogensinde har set må være Andrei Tarkovskys 'Andrei Rublev', på dansk 'Den yderste dom', som er i sort/hvid, men til sidst i farver. Alt giver mening, og alligevel er filmen et stort mysterium, en balance som kun en mester som afdøde Tarkovsky mestrede. Sådanne film laver man ikke længere, det er på godt og ondt.

Hvilke kommende projekter har du på vej?
- Jeg kan ikke gå i detaljer, men jeg kan tease lidt. Min næste film bliver forhåbentlig en psykologisk thriller til søs med en masse turister, ballade, men intet politi.

Læs også de andre interveiws i vores artikel-serie om biografminder med Christina Rosendahl, Magnus Millang her, Julie Christiansen her, Sebastian Jessen her, Danica Curcic her og Roland Møller her og Julie Agnete Vang her og Johannes Lassen her