Leonardo DiCaprio var tæt på at få hovedrollen i American Psycho

Instruktøren blev fyret, da hun nægtede
Billede
(© 20th Century Fox / Universal Pictures)

Filmversionen af American Psycho har i denne uge kunne fejre sit 20-års jubilæum.

Christian Bale spiller som bekendt hovedrollen som den sindsforvirrede seriemorder Patrick Bateman, men den rolle var faktisk lige ved at gå til Leonardo DiCaprio.

Det fortæller instruktør Mary Harron i et interview med Little White Lies i forbindelse med filmens mærkedag:

- Jeg var ikke enig i det. Mest fordi han var sådan en stor stjerne, men også fordi han havde en stor teenage pige fanbase. Jeg syntes bare ikke, at han var den rigtige til rollen - så jeg blev fyret fra filmen i et stykke tid.

DiCaprios popularitet var stor efter Titanic, og da skuespilleren udtrykte ønske om at spille med i 'American Psycho', overtog han i en periode projektet og fik hyret Oliver Stone til at instruere. 

Men der opstod kreative uenigheder:

- De kunne ikke blive enige om manuskriptet. Så de tog mig tilbage, og jeg var i stand til at få castet Christian, fortæller Harron.

Bale viste sig at være den rette mand for jobbet, og hans dedikation imponerede instruktøren:

- Hans fysiske forberedelse overgik mine forventninger. Jeg tænkte, at han nok skulle besøge træningscenteret, fordi Bateman træner, men han gennemgik en fuldstændig fysisk transformation. Hans spiste kun grillet kylling.

Selvom vi vist alle i dag kan blive enige om, at Christian Bale er fantastisk i rollen, kunne det alligevel have været interessant at se, hvordan Leonardo DiCaprio havde klaret den som psykopaten Bateman.