Cookie- og Privatlivspolitik
Guide: 13 superheltefilm får biografpremiere i 2020-2021

Guide: 13 superheltefilm får biografpremiere i 2020-2021

Nye og gamle Marvel-helte og DC-skurke er klar til det store lærred i de næste år

Stem op!
26
Stem ned!
0
(reset)

Filmåret 2020 har indtil videre budt på Harley Quinns helt egen film, hvor anti-helten fra Batman og hendes girlgang bekæmpede deres fjender i Birds of Prey.

Men Marvel, Sony og DC har mere underholdning på beddingen for superhelte- og tegneseriefans her i 2020 og 2021, hvor en masse film er blevet udskudt til grundet Coronavirussen. 

Vi får helt ny viden om elskede karakterer, bliver præsenteret for nye superheltegrupper og kommer med på nye missioner i fortsættelser.

Listen er opsat efter premieredato.

Wonder Woman 1984 © Warner Bros
Wonder Woman 1984
Wonder Woman tager dig tilbage til 80’ernes farverige univers i sin nye film. Justice League-heltinden Diana står her ansigt-til-ansigt med sin nye fjende Cheetah, spillet af Kristen Wiig.

Patty Jenkins er tilbage instruktør og Gal Gadot er DC-heltinden, der også har Chris Pine på rollelisten igen. 

’Wonder Woman 1984’ har dansk biografpremiere d. 13. august 2020.

Venom © Sony Pictures
Venom 2
Tom Hardy er tilbage i rollen som journalisten Eddie Brock, som kommer i kontakt med en udenjordisk eksistens, der overtager hans krop og gør ham til Venom.

Der vides ikke meget om plottet til fortsættelsen om antihelten, det forventes dog, at modstanderen Carnage (på dansk Splatter) kommer til at spille en rolle.

Instruktørposten indtages denne gang af Andy Serkis, der netop er kendt for sine stærke CGI-præstationer i bl.a. de nye Planet of the Apes-film. 

’Venom 2’ har dansk biografpremiere d. 1. oktober 2020.

Black Widow © Marvel

Black widow
Den seje heltinde, der har været en central del af The Avengers, får endelig sin egen film.

Der vides ikke meget om plottet, andet end at vi får mere info om Natasha Romanoffs fortid.

Karakteren spilles som sædvanlig af Scarlett Johansson, som også har været en del af produktionsholdet bag, og rollelisten finder man også Stranger Things-stjernen David Harbour og stortalentet Florence Pugh

’Black Widow’  har dansk premiere d. 6. November 2020.

New Mutants © 20th Century Fox
X-Men: The New Mutants
Gyser-superheltefilmen har været meget længe undervejs, men nu skal vi (forhåbentlig) snart ikke vente mere.

I 2020 forventes vi nemlig at møde de fem unge X-Men muntanter i skikkelse af Maisie WilliamsAnya Taylor-JoyCharlie Heaton, Henry Zaga og Blu Hunt.

De er spærret inde på en lukket anstalt mod deres vilje, og filmen er blevet beskrevet som en superheltfilm med klare horror elementer.

’X-men: The New Mutants’ er udskudt på ubestemt tid på grund af Coronavirussen, men forventes at få premiere i 2020.

 



Samaritan
Listens måske mest ukendte superhelt er The Samaritan kendt fra tegneserien Astro City fra 1995. Filmatiseringen beskrives som et nyt og mørkt forsøg ud i genren, og har selveste Sylvester Stallone i titelrollen som en sagnomspunden superhelt, der forsvandt for 20 år siden. 

Rollelisten gemmer også på et dansk islæt i form af Pilou Asbæk, der tidligere har arbejdet med instruktøren på monsterfilmen Overlord.

Samaritan afventer en dansk biografpremiere, men forventes at få premiere i slutningen af 2020 i USA.

Eternals © Disney

Eternals
Gruppen Eternals skal i første omgang overtage for Marvels The Avengers.

Filmen centrerer sig om 11 intergalaktiske superhelte, der levede på Jorden og formede planetens historie. De er udødelige kosmiske væsener, der er baseret på græsk mytologi. Rollelisten er stjernespækket med blandt andre Kit HaringtonAngelina JolieGemma ChanKumail Nanjiani og Salma Hayek.

’Eternals’ har dansk biografpremiere d. 12. februar 2021.

Morbius © Sony Pictures
Morbius

Jared Leto har prøvet kræfter med med Jokeren i DC, og nu introduceres han til Marvel som den blodtørstige titelkarakter i Sonys ’Morbius’.

Filmen handler om biokemisten Michael Morbius, der prøver at kurere sin blodsygdom. I forsøget på dette bliver han inficeret med en form for vampyrisme. Filmen vil være en forlængelse af Sonys eget Marvel-univers baseret på karakterer fra Spider-Man, der indtil videre også har budt på Venom - rygtet lyder dog på, at Peter Park/Spider-Man vil dukker op på et tidspunkt.

'Morbius’ har fået ny premieredato d. 19. marts 2021 på grund af Coronavirussen.

Shang-chi and the lengend of the three rings © Disney
Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings
Marvels første asiatiske superhelt får sin egen film. Filmen er baseret på tegneserien 'The Master of Kung-fu' og følger Shang-Chi, som skal i kampe med Mandarinen. På rollelisten er Tony Leung som Mandarin og Simu Liu som Shang-Chi.

'Shang-Chi and the Lengend of the Ten Rings' har dansk biografpremiere d. 7. Maj 2021.

The Batman  © Warner Bros

The Batman
Alles øjne er rettet mod Robert Pattinson, når han skal overbevise fans om, at han er den helt rigtige til at spille Batman.

Denne film vil skildre en yngre version af Batman, der umiddelbart er mere detektiv end superhelt. På rollelisten er også Zoë Kravitz som Catwoman.

Hvis du vil vide mere om den nye Batman-film, kan du læse alt vi ved om The Batman her.

'The Batman' har dansk biografpremiere d. 24. juni 2021.

Spider-man © Disney

United Spider-Man sequel (Spider-Man 3)
Der vides ikke noget om filmen endnu andet end, at det er en fortsættelse til Spider-Man: Homecoming og Spider-Man: Far from Home.

Tom Holland gentager rollen som Edderkoppen, ligesom at Zendaya også vil vende tilbage som kæresten MJ.

'Spider-man 3' har dansk biografpremiere d. 15. juli 2021. 

Suicide Squad 2 © Warner Bros

The Suicide Squad (Suicide Sqaud 2)
Superskurkene bliver samlet i en ny film, som genstarter hele filmuniverset omkring DC-antiskurke hold efter den dårligt modtagede Sucide Sqaud fra 2016.

Filmen skrives og instrueres af James Gunn, der tidlgiere har lavet de vellykkede Guardians of the Galaxy-film for Marvel - på rollelisten har han samlet et hold af store stjerner fra Idris ElbaMargot Robbie og John Cena til komikeren Pete Davidson og Taika Waititi.

'Suicide Squad 2' har dansk biografpremiere d. 5. august 2021. 

Doctor strange 2 © Disney
Doctor Strange 2: In the Multiverse of Madness
Benedict Cumberbatch er tilbage i rollen som Doctor Strange i fortsættelsen til filmen fra 2016.

Plottet er hemmeligt holdt, men rygtes at være knyttet til Marvels TV-serie 'WandaVision', ligesom at den er blevet omtalt som Marvels første gyser.

Instruktør Scott Derrickson har forladt projektet, og hans post er blevet overtaget af den rutinerede Sam Raimi, der tidligere har lavet Evil Dead-filmene og den første Spider-Man trilogi fra 2002-2007.

'Doctor Strange 2: In the Multiverse of Madness' har dansk biografpremiere d. 5. november 2021.

Black Adam © Warner Bros
Black Adam
The Rock bliver superskurk i DCs nye film baseret på tegneserien af samme navn.

Karakteren er kendt som Shazams fjende og de to karakterer forventes at skulle møde hinanden i en senere film. Shazam! 2 er i øvrigt sat til at få premiere i 2022.

'Black Adam' har dansk biografpremiere d. 22. december 2021. 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Ghita

Det er en super film og Mads Mikkelsen er jo heller ikke værst.

6 timer siden
Carsten

Det lyder som en drålig nyhed og synd for det univers der er bygget op. Jeg håber ikke det vil ske at han skal være med i dette univers.

14 timer siden
Heidi

Captain America: The First Avenger udspiller sig i ca. år 2012 da den starter med at de finder Steve Rogers frossen (ca.

15 timer siden
Lukasuser/526558
Lukasuser/526558

Tak skæbne.

1 dag siden
Lukasuser/526558
Lukasuser/526558

Prøv nu at fatte det!!! ILLUSIONEN VILLE BLIVE BRUDT!

1 dag siden

Aktive debatter