15 animations- og familie-film du skal se i 2020

Vores guide til næste års underholdning for hele familien
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Året 2020 byder på masser af animations- og familiefilm i mange forskellige former og farver. Der er noget for alle, så der er mange muligheder for at tage venner og familie med i biografen.

Klik på titlerne for at læse mere om dem.

Bjørnene fra Sicilien – premiere 9. januar
’Bjørnene fra Sicilien’ er en italiensk-fransk animationsfilm om bjørne der invaderer menneskets land for at redde bjørnekongens søn. Filmen blev udvalgt til at blive vist på Cannes i 2019. Den er baseret på en italiensk børnebog, hvis tegninger også har inspireret filmens visuelle stil.

SF Studios
Drømmebyggerne – premiere 6. februar
Den danske animationsfilm ’Drømmebyggerne’ handler om pigen Minna, der opdager hvordan drømme bliver skabt, og forsøger at ændre sin nye stedsøster gennem hendes drømme. Filmen har fået ros for den flotte visuelle stil, og er allerede blevet solgt til mange andre lande både i Europa og Asien.

Spioner på missioner – premiere 6. februar
Folkene bag Ice Age og Ferdinand er tilbage med denne animerede spionfilm. ’Spioner på missioner’ byder på sjove eventyr og action, og den stjernespækkede rolleliste indeholder blandt andet Will Smith, Tom Holland og Karen Gillan.

Sonic the Hedgehog – premiere 13. februar
Efter den store kritik af Sonics oprindelige design, er vi nu blevet præsenteret for en mere lovende udgave af det lynhurtige blå pindsvin. Videospilskarakteren står i filmen over for sin faste ærkefjende Dr. Robotnik, der spilles af selveste Jim Carrey.

20th Century Fox
Call of the Wild – premiere 20.
Februar

‘Call of the Wild’ er en familiefilm der er løst baseret på Jack Londons bog af samme navn. Den foregår i Alaska, og handler om forholdet mellem en mand og slædehunden Buck. Hovedrollen spilles af Harrison Ford, og filmen er instrueret af Chris Sanders, der tidligere har instrueret Lilo & Stitch og Sådan træner du din drage.

Fremad – premiere 5. marts
Pixar er tilbage med den lovende animationsfilm ’Fremad’, der fortæller historien om to brødre der drager på en mission for at finde ægte magi og måske få lov at møde deres afdøde far igen. Eventyret foregår i en verden fyldt med spændende fabeldyr, og Chris Pratt og Tom Holland, som vi også kender som Star-Lord og Spider-man, lægger stemmer til de to brødre.

Walt Disney Pictures
Mulan – premiere 27. marts

Den populære Disney-klassiker Mulan er den næste i rækken af animationsfilm der bliver til en live-action film. Den unge kvinde Mulan klæder sig ud som mand og tager i krig for at skåne sin gamle far. Titelrollen spilles af Yifei Liu, og filmen byder desuden på store navne som Jet Li og Donnie Yen.

Trolls på verdensturne – premiere 26. marts
De populære Trolls er tilbage i en ny animationsfilm, og denne gang bevæger de sig ud i verden, hvor de opdager at der findes mange andre slags Trolls derude. Filmen byder endnu en gang på musik og farver i store mængder, og både Justin Timberlake og Anna Kendrick er tilbage i hovedrollerne.

Weathering With You – premiere 8. april
Instruktøren bag kæmpesuccéen Your Name er tilbage med en ny animeret fantasy-film. ’Weathering With You’ handler om en ung mand der er løbet væk hjemmefra og en ung kvinde der har en særlig evne til at kontrollere vejret.

Scoob – premiere 14. maj
Scooby-Doo vender tilbage til det store lærred i den nye animationsfilm. Komedien fortæller historien om dengang Scooby og Shaggy mødte hinanden, samt deres seneste mission, hvor de skal sætte stopper for ”hundedommedagen”.

Artemis Fowl – premiere 28. maj
’Artemis Fowl’ er den længeventede filmatisering af den populære fantasy-bogserie af samme navn. Titelkarakteren er en ung intelligent dreng der må se sig nødsaget til overtage familiens kriminelle arbejde og foretage en kidnapning for at redde familieformuen. Den fantasifulde familiefilm byder blandt andet på navne som Josh Gad og Judi Dench.

Jungle Cruise – premiere 23. juli
Familiefilmen ’Jungle Cruise’ byder på et ægte jungle-eventyr. Dwayne "The Rock" Johnson og Emily Blunt skal sammen overleve en tur gennem den vilde jungle, på en gammel flodbåd. Filmen er, ligesom Pirates of the Caribbean, baseret på en populær forlystelse i Disneyland.

Soul – premiere 27. August
Animationsfilmen ’Soul’ er endnu en original Pixar film vi kan glæde os til i 2020. Skrevet og instrueret af manden bag Inderst Inde og Op, forholder filmen sig til hvad det vil sige at have en sjæl. Den handler om Jazzmusikeren Joe Gardner der ved en ulykke får adskilt sin sjæl fra sin krop, og må finde vejen tilbage igen. Jamie Foxx og Tina Fey lægger stemmer til hovedrollerne.

The One and Only Ivan – premiere den 8. Oktober
‘The One and Only Ivan’ er en stjernespækket animeret familiefilm fra Disney, om en gorilla og en elefant der sammen forsøger at flygte fra deres fangeskab. Den er baseret på den roste børnebog af samme navn, og har blandt andet Helen Mirren, Sam Rockwell, Angelina Jolie og Bryan Cranston på rollelisten.

20th Century Fox
The Croods 2 – premiere den 25.
December

I fortsættelsen til The Croods er både Nicolas Cage, Emma Stone og Ryan Reynolds tilbage i de samme roller. Efter eventyret i den første film, er neandertaler-familien denne gang oppe imod familien Betterman, der mener de er bedre og mere udviklede end familien Crood.