Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Op

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
02.10.2009
| |
1 time 42 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Up
|

’Op’ er en eventyrlig komedie om den mest uharmoniske duo, man kan forestille dig.

Carl Fredricksen, en 78-årig ballonsælger, er i sit livs efterår og opfylder en livslang drøm om det store eventyr.

Carl binder tusinder af balloner fast til sit hus, og så stiger han ellers til vejrs og sætter kursen mod Sydamerikas eventyrlige vildmarker.

Først da det er alt for sent, opdager han, at han har en blind passager med på rejsen, den voldsomt belastende 8-årige ”opdagelsesrejsende” Russell, der nok er den sidste, Carl ville have inviteret med på sin drømmerejse.

’Op’ er instrueret af Pete Docter, manden bag ’Monsters, Inc.’.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2648 votes)
4.9
5.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en computeranimeret film fra selskabet Pixar, hvor fantasien altid blomstrer fabulerende frodigt, og hvor man helst producerer venlige og opmuntrende film, der viser os, at de fleste levende væsener er gode nok på bunden..." (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "... filmens vel nok mest imponerende aspekt - at skabe en fortælling med et højt abstraktionsniveau, som kan forstås og granskes af en forudsætningsløs tilskuer. ... ingen referenceramme er nødvendig for at lade sig betage og forundre af dette formfuldendte værk." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "... med billeder så smukke, at man fra tid til anden må knibe sig selv i armen, er 'OP' ikke bare en underholdende film. Det er også en livslektion, der kan danne grundlaget for timers familiesnak." (Henning Høeg) ()

  • Jyllands-Posten

    "Animationen er perfekt i sin enkle streg og humoren fin. Vi er skånet for al det hidsige tingeltangel, som animationsfilm ellers ofte er overlæsset med." (Frederikke Lett) ()

  • "Det, der hele tiden løfter humoren i 'Op' himmelhøjt, er ikke dens vanvittige gags – selv om de såmænd er vanvittige og halsbrækkende nok – men dens menneskelighed og enorme følsomhed over for menneskets forskellige aldre." (Kim Skotte) ()

  • Weekendavisen

    "... [taber] langsomt højde og bliver en mere ordinær historie med en handlingsmættet, støjende slutning, der skal afvikles så spektaktulært som muligt. Men i den lange optakt lykkes det filmen at skildre nogle følelser og røre ved steder i sjælen, som ingen animationsfilm har strejfet. ... 'OP' er ikke blot ugens film. Den er en af årets store biografoplevelser." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lars Michael

Igen igen har Pixar lavet en god film, denne gang om en ensom mand, der måske er træt af livet og ville ud til sit sidste eventyr.
Dog møder han drengen Robert som gir ham et ekstra liv, og der fra bliver det ikke kedeligt.
En rigtig hyggelig dansk Pixar film hvor allesammen kan være med

Rasmus/Musen

Pixar er altid fantastiske- og selvfølgelig bør man se alle og enhver af deres værker. Der er altid et eller andet "Magisk" over deres film.

Men hvis der er nogen af deres historier, som jeg skal sige er den "mindst gode" af dem alle, så er det nok Op.

-Historien synes jeg blev kedelig efter noget tid. Jeg synes lige i starten, at det var en Mega sindssyg tanke, at man kunne løfte et helt hus med kun balloner. Tusindvis af balloner- Men det ved vi jo nu, at det er muligt. Så rejser man endda også helt ned til Amazonas(Eller hvad end det nu hedder) med det hele og skal slæbe rundt på det store hus hele rejsen igennem...
Pyh ha, det er utroligt, at det overhovedet er muligt.
Det var, hvad jeg synes gjorde filmen troværdig nok til at være okay nok i sidste ende. Ellers var alt det andet (Specielt den sidste halve time) af filmen ret så kedelig fra min side af. Det har Pixar gjort 100 gange bedre før.

-Karaktererne var sjove på mange måder, hvilket også gjorde filmen mere underholdende. Bare ikke de mest IKONISKE figurer, som findes i Pixar's univers.

-Og miljøet var faktisk også fantasifuldt nok i sig selv.

Så Op er altså efter min mening den "Mindst gode" film fra Pixar til dato. Den er dog stadigvæk et kig værd, altså fordi det nu også ER Pixar igen. Hvornår er de ikke gode?

Det er dog ikke en af de film, som jeg vil komme til at se igen og igen mange flere gange, siden den altså IKKE overraskede mig så meget, som mange andre film har gjort
Men den er god nok i sidste ende.
;-)

Wayne

Jeg synes det er en meget rørende historie - og man forstår jo hvorfor den gamle mand virker sur. Der er måske nok et par steder som kunne være bedre, jeg vil give dig ret i slutningen.

Men fint at du prøver at belyse den fra flere vinkler, og at du så tager stilling til hele filmen.

Rasmus/Musen

-Så tror nok bare, at det er mig, som ikke var så underholdt hele igennem.

Men den pointe med, at det have noget med min alder at gøre, synes jeg alligevel virker interessant. Filmen handler trods alt også om en gammel mand mand, og hans store drøm om at komme til paradiset med sit hus. Det kan jeg da også godt se, at det er noget af en drøm at have, selv når man er en ældre herre.

Desværre virkede det bare ikke så rørende på mig, fordi jeg ikke helt altid forstod, hvorfor han havde så problemer med alle og enhver der kom til ham hele tiden. Der tror jeg helt sikkert også, at jeg ville have blevet mere rørt, hvis jeg havde vidst lidt mere om, hvordan ældre mennesker har det med livet.

Dog synes jeg alligevel at Pixar-studiet har potentiale, ikke bare med denne film men med ALLE deres film. Det er netop derfor, at jeg faktisk godt kan få lyst til at se dem igen og igen somme tider.
Måske det kan være, at jeg længere ude i fremtiden (Altså FLERE år fra nu af) vil komme til at huske på denne film som en af de film, jeg blev mindst imponeret over. Det gør så, at jeg måske også vil have en interesse for at gense den igen og finde ud af, hvad der var så "mærkeligt" ved den. Måske.

Filmen er god nok, og den skal nok imponere mange stadigvæk i dag.
Men jeg ved også, hvad JEG foretrækker at se i dag. Så det er derfor, at rejsen stadigvæk fortsætter for mig endnu- og forhåbentlig meget længere ud i tiden.
:-)
;-)

Wayne

I virkeligheden er han vel ked af det - og træt af livet, som han helst ville have levet med sin store kærlighed. Så han ønsker bare at være i fred, og det får han ikke lov til :-)

Jeg tror du har ret, om nogle år vil du ændre dit syn på filmen - men 4 stjerner er da heller ikke dårligt ;-)

Rasmus/Musen

Det er vel egentlig også en meget "Følsom" historie omkring, hvordan gamle mænd har det, når de mister deres elskede, som de har holdt af næsten hele livet igennem. Så det er sådan noget, som man egentlig burde "føle med ham" igennem filmen. Det er også derfor, at jeg stadigvæk ser det GODE i filmen, fordi der er noget, som man kan relatere til.

-Jeg tror bare ikke selv, at jeg er kommet til det sted Endnu. Så derfor er der altså nogle andre film, som jeg synes er endnu bedre end denne, selvom den er okay nok alligevel for mig. Fordi i de andre film, der kan jeg bedre forholde mig og relatere mig til karakterernes situation lige nu.

Så mon ikke det nok 'kommer med alderen' som jeg næsten ville sige det. Ja, det gør det nok.
;-)

joan

Et klart mesterværk fra Pixar

Emil

som andre pixar film, men stadig fin pixar film. Jeg synes den starter rigtig godt og den er også meget rørende. Men jeg synes efter lidt tid bliver det lidt for kedeligt. Men filmen er også sjov ligesom andre pixar film.

Simon

Genial film, som fortjener 6 stjerner. Det er bare et fantastisk plot denne film har. Den er børne-venlig, men voksne (og teenager) kan også godt se filmen uden at tænke: ”Sikke en lorte film!” Den bliver ikke for meget, på noget tidspunkt, og så er tempoet i filmen også rigtig godt. Animations-mesterværk!

Wayne

Når den ikke når de 6 stjerner, så skyldes det at der går for meget barnefnidder i den - for den helt suveræne indledning holdes ikke hele vejen.
Alligevel er den næsten så poetisk som Wall-E. Pixar forkælser os.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.