Se trailers til alle ugens premierefilm

Blodig bryllupsnat, teenagere på afveje og skarp kvindekomedie
Billede
(© Late Night/Scanbox)

Ugens fem premierefilm byder på en bryllupsnat, der tager en blodig drejning, en ny komedie fra producerne af 'Superbad', følelsesladet drama om ønsket om at blive mor, skarp kvindekomedie med Emma Thompson og en animereret kat ude på løjer.

Se trailers og køb billetter til filmene herunder:


Good Boys
Tre drenges beslutning om at pjække fra skole får dem på en vild rejse fyldt med stjålne stoffer og aggressive teenagepiger.

Filmen er produceret af holdt bag kultkomedien Superbad, herunder Seth Rogen, og man kan godt forvente et ordentligt omgang grovkornet humor og skøre vittigheder, når teenagerne (måske) er klar til at erobre verden.

 
Ready or Not
Graces bryllupsnat går slet, slet ikke, som hun havde forestillet sig i denne sorthumoristiske gyserkomedie, hvor hun pludselig må kæmpe for sit liv mod en blodtørstig svigerfamilie med nogle lidt alternative traditioner.

Instruktørduon Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett har tidligere stået bag gyseren Devil’s Due, og på rollelisten finder man bl.a. Samara Weaving, Andie MacDowell og Adam Brody.

 
Late Night
Emma Thompson spiller talkshowværten Kathrine i denne skarpe og charmerende komedie. Kathrine er udelukkende er omgivet af mænd i branchen – og det beslutter hun sig for at lave om på ved at hyre tekstforfatteren Molly (Mindy Kaling).

Sammen danner de et umage par, der render ind i en række uventede og morsomme udfordringer undervejs. Oscar-vindende Emma Thompson har bl.a. været med i Love Actually og Fornuft og Følelse, mens Kaling er bedst kendt for sin rolle i tv-serien 'The Office'.

 
I trygge hænder
Spædbarnet Theo bliver overdraget til adoption straks efter fødslen, og hans usikre fremtid ligger derfor i myndighedernes hænder, indtil den ufrivilligt barnløse Alice ser sit snit til endelig at få opfyldt sit brændende ønske om at blive mor.

Intet er dog sikkert for hverken Alice eller Theo i dette franske drama, for den biologiske mor har stadig tid til at fortryde.

 
Felix på vilde eventyr
Den frække kat Felix er altid klar på nye eventyr i denne hjertevarme, animerede familiefilm om killingen og alle hans farverige venner.

Da Felix drager ud for at finde sin mor i Katteparadiset, må hans far Buller selv forlade sit trygge hjem sammen med papegøjen Arald for at begive sig ud på en farlig rejse i håbet om at genforenes med sin søn.