Martin Scorseses The Irishman får eksklusiv biografpremiere

Gangsterfilm med Robert De Niro og Al Pacino
Billede
(© Netflix)

Ifølge Flixfilm afviser Nordisk Film og CinemaxX, at spille filmen i deres biografer.

 

_________________

Jovist er Martin Scorseses kommende film The Irishman en Netflix-produktion, men det er nu offentliggjort, at filmen får premiere i en række udvalgte biografer.

Se første trailer til 'The Irishman' her.  

'The Irishman' følger altså i fodsporene på Alfonso Cuaróns Roma, der sidste år høstede stor anerkendelse og ikke mindst modtog en Oscar-nominering for Bedste film.

Netflix gør ovenikøbet lidt ekstra for at imødekomme biograferne i denne omgang, hvor filmen gives næsten en måneds biografvindue – modsat 'Roma', der kun fik en enkelt uge. Det er en faktor, der kan have betydning for bl.a. 'The Irishmans’' Oscar-chancer.

Biografkæderne Vue og AMC i henholdsvis England og USA har dog begge valgt ikke at vise filmen på det store lærred. 

Gangsterfilmen er baseret på den sande historie om Mafia-lejemorderen Frank Sheeran (Robert De Niro), der var involveret i mordet på Jimmy Hoffa (Al Pacino), og den bliver Scorseses længste værk til dato med hele 210 min. (det er 3,5 timer!)

'The Irishman' er dog ikke den eneste Netflix-produktion, der får begrænset distribution i de amerikanske biografer den kommende tid.

På listen finder vi således spillefilm som Steven Soderberghs 'The Laundromat', der har Meryl Streep og Gary Oldman på rollelisten, 'The King' med Timothée Chalamet samt Noah Baumbachs 'The Marriage Story' med Scarlett Johansson og Adam Driver.

Det kunne dermed godt tyde på, at Netflix fremover bestræber sig på at finde en tilfredsstillende distributionsløsning, der behager alle i branchen.

Det er endnu uvidst, om filmene får dansk biografpremiere.