Cookie- og Privatlivspolitik
Fremtidens store stjerner #1

Fremtidens store stjerner #1

Aktuel i gyseren 'Midsommar' og til næste år som agent i ny Marvel-film

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)

I en ny artikelserie her på kino.dk forsøger vi at spå om, hvilke skuespillere der bliver fremtidens helt store stjerner. 

Vi lægger ud med at kigge på den engelske skuespillerinde Florence Pugh, som lige nu er aktuel i gyserfilmen Midsommar.

Du kan købe dine billetter til ’Midsommar’ herunder:


Forude venter der det unge stjerneskud flere spændende projekter. Så læs med, når vi her forsøger at argumentere for, hvorfor lige præcis hun er en af fremtidens kommende stjerner.

Fulde navn: Florence Pugh
Født: den 3. januar 1996
Sted: Oxfordshire, England
Højde: 1,63 cm
Gennembrudsrolle: 'Lady Macbeth’ og ’Midsommar’
Også kendt fra: ’Fighting with My Family’, ’Outlaw King’, ’The Falling’ og mini-serien ’The Little Drummer Girl’
Bonus info: Hun synger og skriver desuden sine egne sange og spiller både guitar og klaver
Kommende film: 'Little Women' og 'Black Widow'

Gribende sammenbrud i den gysende ’Midsommar’
Du kan lige nu opleve den 23-årige Florence Pugh i Ari Asters kritikerroste gyserfilm Midsommar, som stadig går i biografen.

Her spiller hun den unge kvinde Dani, der efter en tragisk begivenhed vælger at tage til Sverige med sin kæreste Christian for at fejre årets længste dag, nemlig Midsommar.

Det går dog hverken værre eller bedre end, at den lille by, de ankommer til – og som ligger langt fra den øvrige civilisation – snart viser sig at være noget mindre idyllisk end forventet.

Det opdager Dani, Christian og deres vennepar naturligvis alt for sent. Så stille og roligt, men snigende sikkert bryder helvede løs i den ellers så smukke natur.

En af de scener, der bl.a. står stærkt i ’Midsommar’ er en scene i filmens start, hvor Pugh som Dani fuldstændigt bryder sammen efter, at hun rammes af den grumme tragedie.

Her viser hun i dén grad, hvilke følelsesmæssige strenge, hun nuanceret kan spille på så hendes gråd går lige i hjertet og maven. Ganske og aldeles både gribende, stærkt og uforglemmeligt.

Det første store gennembrud
Allerede inden ’Midsommar’ har det engelske stjernefrø dog gjort sig positivt bemærket i op til flere forskellige roller og genrer.

Ikke mindst i periodedramaet Lady Macbeth fra 2016, der foregår i 1800-tallets England. Her spiller den dengang blot 20-årige skuespillerinde den unge Katherine, der sælges som hustru til en rig landmand.



Allerede på bryllupsnatten bliver det tydeligt, at manden ikke har tænkt sig at røre Kathrine, men i stedet nyder at ydmyge hende.

Da Katherine efterlades alene på herregården, ser hun derfor sit snit til at leve sine erotiske lyster ud og forføre den nye stalddreng. Affæren bliver hurtig seriøs og svær at skjule, så da ægtemanden vender hjem, begynder Katherine at planlægge en morderisk vej ud af sine bånd.

Pugh viser her en både engagerende og ikke mindst moden fortolkning af sin farlige og forførende karakter.

Fra komedie og thriller til historisk actionfilm
Florence Pugh har siden sin spillefilmsdebut i 2014 medvirket i en håndfuld film og serier.

Hendes talent har bl.a. kunnet ses i komediedramaet Fighting with My Family, hvor hun indtager rollen som professional wrestler.

I thriller-serien ’The Little Drummer Girl’ ses hun som en ung skuespillerinde, der i 1979 vikles ind i en verden af spionage.



Den historiske actionfilm ’Outlaw King’ byder på Pugh i den royale rolle som Elizabeth de Burgh, der bliver ægtet væk.

I den mystiske thriller ’The Falling’ fra 2014 – der også var Pughs debut på det store lærred - spiller hun sammen med Game of Thrones-stjernen Maisie Williams i en film, hvor folk på mystisk vis besvimer.

Alt sammen vidner altså om en skuespillerinde, der favner bredt – både hvad angår sine karaktervalg, men også valg af film og ikke mindst spændet i de genrer, man har kunnet se hendes unge talent gribe og engagere sit publikum.

Fremtiden for stjerneskuddet Florence Pugh
Forude venter der to spændende film med Pugh på rollelisten. Først Greta Gerwigs (Lady Bird) romantiske drama Little Women, der har dansk biografpremiere den 26. marts 2020 - og i den grad kan være en af næste års Oscar-bejlere. 

Her er tale om en ny filmatisering af Louisa May Alcotts klassiske roman og følger fire søstre i tiden efter den amerikanske borgerkrig. Romanen er tidligere blevet omdannet til film hele seks gange.

Denne gang er det bl.a. med netop Pugh, hvor hun gøres selskab af Meryl Streep, Emma Watson, Saoirse Ronan og Timotheé Chalamet.



Det er dog ikke kun i et romantisk drama, man kan opleve hende. For den 29. april 2020 har superheltefilmen Black Widow premiere. Den første solo-film med Marvel-heltinden.

Her har Pugh rollen som Yelena Belova, der ifølge flere kilder - og ligesom Scarlett Johansons russiske Natasha Romanoff alias Black Widow - også er spion, dog på den moralsk anden side af loven.

Filmens plot er da også stadig hemmeligholdt, men fortællingen forventes at udspille sig før Avengers: Endgame.

Ja, vi spår med andre ord Florende Pugh en strålende fremtid som skuespillerinde. Vi ser ganske enkelt med stor iver frem til at følge hende i mange kommende år på det store lærred.

Midsommar kan ses i biografen nu.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

votej

Jeg inviterer dig til en hemmelig dansk sexklub - http://lady4.fun

3 timer siden
votej

Jeg inviterer dig til en hemmelig dansk sexklub - http://lady4.fun

3 timer siden
votej

Jeg inviterer dig til en hemmelig dansk sexklub - http://lady4.fun

3 timer siden
votej

Jeg inviterer dig til en hemmelig dansk sexklub - http://lady4.fun

3 timer siden
votej

Jeg inviterer dig til en hemmelig dansk sexklub - http://lady4.fun

3 timer siden

Aktive debatter