Cookie- og Privatlivspolitik
Andy Serkis skal instruere Venom 2

Andy Serkis skal instruere Venom 2

Tom Hardy vender tilmed tilbage som Spider-Man-skurken

Stem op!
42
Stem ned!
0
(reset)

Andy Serkis er kendt for at have bragt ikoniske karakterer som Gollum, aben Ceasar, kæmpe gorillaen King Kong og Supreme Leader Snoke til live via motion capture. Han er med andre ord den skuespilforms ukronede konge.

Nu skal han dele videre af sin ekspertise bag kameraet. Serkis er nemlig blevet hyret til at instruere superheltefilmen Venom 2, hvilket lyder som et match made in heaven!

Det beretter The Hollywood Reporter, og instruktøren har senere selv bekræftet dette på Instagram med teksten: "Det sker faktisk. Jeg kan mærke det, symbioten har fundet en vært i mig, og jeg er klar til turen... Kan ikke vente! Er du klar, Tom Hardy?"

Dermed bekræfter Serkis også, at Tom Hardy vender tilbage i rollen som journalisten Eddie Brock fra Venom, hvor han altså nu med hjælp fra Serkis skal spille det udenjordiske skurkevæsen kendt fra Spider-Man-universet.

Den første film var en stor succes ved billetlugerne, selvom den blev mødt med kritik fra anmelderne. Forfatteren fra den første film, Kelly Marcel, har dog fået genvalg - og står således for manuskriptet til 'Venom 2'.

Den nye film forventes at omhandle skurken Carnage (på dansk kendt som Splatter), som kort dukkede op i skikkelse Woody Harrelson i slutningen af 'Venom'.

Andy Serkis sprang i 2017 ud som instruktør med dramaet Breath og bed sidste år skeer med en klassisker i form af 'Junglebogen', da han fortolkede den i Netflix-filmen Mowgli, hvor han således fik lov til at lege med motion capture igen og selv spillede bjørnen Baloo.

Venom 2 får premiere den 1. oktober 2020.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jacob

Han er jo ikke uvant med Marvel, så det bliver interesant hvad Serkis vil gøre med Venom 2. Carnage er en stor fanfavorit, og han bliver med garanti mere spændende end Riot, og hans møgirriterende værtskrop, Carlton Drake.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Stine Teglgaard

Tak for feedback. Jeg kan godt se, hvordan overskriften kan have snydt på den måde. Og det kan være vi skal ædre ved den fremover så.

4 timer siden
Nete Secher

Har nok selv alle filmene 10 gange hver og læst bøgerne flere gange.
Og er nu ved at videregive det til mine børn.

4 timer siden
Sara

Jeg var teenager da Harry Potter and the Philosopher's Stone kom ud.

4 timer siden
Antaeus

Det ville være svært at vælge årtiets bedste superheltefilm, men det er jo ikke det i gør.

5 timer siden
Mie
Mie

Det var svært at vælge mellem Ringenes Herre og Harry Potter, men valget faldt altså på Ringenes Herre

6 timer siden

Aktive debatter