Medierne raser over Quentin Tarantino og Leonardo DiCaprios forhold til dyr, kvinder og Hollywood-legender

Once Upon a Time... in Hollywood-makkerparret er i skudlinjen
Billede
(© SF STUDIOS)

Quentin Tarantinos niende film Once Upon a Time... in Hollywood har fået amerikansk premiere og er på vej til Danmark om et par uger. 

Køb dine billetter her:

Dermed er instruktøren og filmens stjerne, Leonardo DiCaprio, mere end sædvanligt i centrum for mediernes opmærksomhed - og desværre ikke kun den positive slags.

Filmen, der foregår i 60ernes Hollywood og følger en falleret skuespiller og hans trofaste stuntmand, har fået fantastiske anmeldelser, sikret Tarantino sin største debut nogensinde, og her på redaktionen udpeger vi DiCaprios præstation som karrierens hidtil bedste efter at have set filmen i Cannes.

Alligevel er de to populære filmfolk kommet i modvind på flere parametre, som vi her opsummerer på (selvfølgelig uden at spoile filmen):

Dyrettighedsorganisationen PETA har været ude med en erklæring om en scene med en pit bull i 'Once Upon a Time in... in Hollywood'. Vi skal ikke komme nærmere ind på, hvad der sker med  hunden, men ifølge PETA burde instruktøren skamme sig:

"Pit bulls are the most abused and abandoned animals in dogdom, and in one thoughtless swoop, Quentin Tarantino has done much to exacerbate the situation by getting dogs from a notorious breeder for Once Upon a Time in Hollywood. Pit bulls are chained, caged, neglected, starved, beaten, and even set on fire and fought to death. And like the dogs featured in this movie, their ears are often mutilated for a “tough” look. Irresponsible portrayals like this are part of the reason why pit bulls flood our nation’s shelters. While the humane community is doing all that it can to help these animals—primarily, by shutting down the pit bull breeding industry - Tarantino has set them back. Shame on him." 

Derudover har PETA i forgårs udsendt et nyt offentligt brev til Leonardo DiCaprio (og Martin Scorsese), der følger op på en gammel sag om chimpansen fra The Wolf of Wall Streets skæbne med følgende brev:

“Dear Mr. Scorsese and Mr. DiCaprio,” the letter reads. “Our team recently obtained this footage of Chance, the chimpanzee used in ‘The Wolf of Wall Street.’ As you’ll see, he’s still being used in a circus sideshow, tethered and forced to perform in front of frightening crowds. There’s still time to help him. Will you? Please let us know.”


Også vold imod kvinder som et tilbagevendende tema hos Tarantino er kommet på banen - denne gang i anledning af en specifik scene i 'Once Upon a Time in... in Hollywood'.

Flere medier diskuterer, at volden ofte rammer kvinder, der selv er voldelige karakterer. Men man kan også finde mange medier, der tager afstand til instruktørens lette tilgang til emnet. 

I Cannes blev Tarantino således også anklaget under pressekonferencen for at have lavet en kvindelig karakter uden dialog, nemlig Margot Robbies Sharon Tate. Se forløbet her, hvor tate forsvarer Tarantino og sin karakter.

Også DiCaprio har haft ørene i maskinen, når det kommer til kvinder. Filmanmelderen for The Guardian og Variety, Guy Lodge, skrev nemlig for en uges tid siden et tweet om, at DiCaprio ikke har arbejdet sammen med en kvindelig instruktør siden 1995, og i det hele taget ikke gjort sit for at løfte minoritet-filmskabere. Tweetet gik viralt.


Og sidst er der familiemedlemmerne fra de ægte mennesker, som filmen portrætterer. Handlingen tager nemlig fat i virkelige navne fra Hollywood såsom Roman Polanski, Bruce Lee og ikke mindst Sharon Tate samt hendes banemand Charles Manson.

Lees datter Shannon Lee har i den anledning udtalt til The Wrap, at hun er ked af filmens portræt af Lee som en arrogant stodder, istedet for en der måtte kæmpe dobbelt så hårdt for sit gennembrud i et hvidt Hollywood.

Heldigvis har søsteren til afdøde Sharon Tate været støttende og positiv over for Robbies portræt af Tate. 

Once Upon a Time... in Hollywood får dansk premiere den 15. august.