Jonah Hill og 12 andre skuespillere der lavede den perfekte instruktør-debut
I denne uge får Jonah Hills 90er-nostalgiske ungdomsfilm Mid90s premiere. Skuespilleren kendt fra bl.a. 21 Jump Street og The Wolf of Wall Street debuterer her som instruktør, og det er ikke gået ubemærket hen.
Filmen, der fik verdenspremiere i Toronto sidste år, er blevet rost til skyerne, og har indlemmet Hill i en eksklusiv klub af skuespillere, der kastede sig ud i instruktør-tjansen og kom flot afsted med det.
I den anledning præsenterer vi her en række af de skuespillere, der har debuteret med størst succes.
Jonah Hill - Mid90s (2018)
Coming-of-age-dramaet følger 13-årige Steve, der i 90ernes L.A. bor sammen med sin unge mor og en ekstremt aggressiv storebror. Steve er desperat for at få et faderbillede, så da han møder en gruppe ældre skatere, vil han gøre alt for at blive del af slænget. De nye venskaber bliver starten på en sommer, hvor grænser skal prøves af med fester, stoffer og en masse skateboarding, mens Steve balancerer mellem stadig at at være et barn og alt for hurtigt blive voksen.
Olivia Wilde - Booksmart (2019)
Ungdomsfilmen om to gymnasiepigers vilde festnat kan på flere måder sammenlignes med Greta Gerwigs Lady Bird (der også kunne være på denne liste, hvis ikke hun allerede havde medinstrueret en film før) og især den ligeledes morsomme men varme ungdomsklassiker Superbad. Olivia Wildes spillefilmsdebut har en Rotten Tomatoes-score på 97% og er en af årets mest roste film.
Bradley Cooper - A Star is Born (2018)
Man glemmer helt, at det her er Coopers første film bag kameraet. Den otte gange Oscar-nominerede hjerteknuser af en succes-romance fik ikke kun cementeret skuespillerens håndværk, men også forvandlet Lady Gaga til en stor filmstjerne. En underspillet dog overrumplende film... sådan!
Ben Affleck - Gone Baby Gone (2007)
Mange foretrækker måske hans tredje film, Oscar-vinderen Argo, men det er denne perfekt doserede krimi, der fortjener mest kærlighed. Plottet om en piges forsvinden og de to lokale detektiver, der skal opklare sagen, er en twistet størrelse, men filmens stemning og skuespillet fra bl.a. brormand Casey, gør den seværdig om og om igen.
Kevin Costner - Dances with Wolves (1990)
12 Oscar-nomineringer og syv statuetter vundet! Kevin Costners instruktør-debut blev en dundrende succes, og fortællingen om Løjtnant John Dunbar, som bliver en del af en indianer-stamme, er en legitim klassiker.
Sofia Coppola - The Virgin Suicides (1999)
Hun har aldrig været en stor skuespiller, men hun var altså med i en lille trilogi ved navn 'Godfather'. Heldigvis sprang Francis Ford Coppolas datter ud som instruktør - og er helt sin egen med en detaljerig, nostalgisk og ensom række film på cv'et. Mesterværket er måske Lost in Translation, men debuten om de selvmordstruede jomfruer kridtede banen perfekt op.
Bill Paxton - Frailty (2001)
James Camerons faste skuespiller (1955-2017) var bedst i de excentriske biroller, men beviste også at han kunne skrue en ubehagelig, intens og overraskende thriller sammen. Paxton spillede selv den forstyrrede far, der tvinger sine sønner til at hjælpe ham med en række seriemord, mens Matthew McConaughey er den ene søn.
George Clooney – Confessions of a Dangerous Mind (2002)
Året efter hans stjernestatus for alvor blev cementeret med Ocean's Eleven, og tre år før hans hovedværk som instruktør (Good Night, And Good Luck), kom denne bizarre fortælling om en gameshow-vært, der måske, måske ikke også var en spion. Især Sam Rockwell fik filmen frem i spotlyset, men også Clooneys toneføring gennem hele filmen, er værd at bemærke.
Dennis Hopper - Easy Rider (1969)
New Hollywood blev mere eller mindre født på to hjul og med langt hippie-hår blæsende i vinden. Hoppers fænomenale og banebrydende løse, legende og tonesættende film om to bikers på landevejen, er selvskrevet på denne liste.
Robert Redford – Ordinary People (1980)
Årets bedste film ifølge Oscar-akademiet var instrueret af filmlegenden Redford (der også vandt instruktør-prisen) og tacklede emnet sorg til perfektion. Donald Sutherland, Mary Tyler Moore og Timothy Hutton gav alt de havde i fortællingen om en familie, der glider længere og længere fra hinanden efter et dødsfald. Ikke et øje var tørt.
Gary Oldman - Nil by Mouth (1997)
Oldman har muligvis ikke haft en nem barndom. Han dedikerede i hvert fald sin første og eneste instruede film til sin far, og filmen er eftersigende løst baseret på selvsamme mand. Således følger vi den voldelige og alkoholiserede familiefar Raymond (Ray Winstone) terrorisere alt og alle omkring sig i et fattigt arbejderkvarter i England. 'Nil by Mouth' er desuden i top 5 over film med flest bandeord, og ordet "fuck" ytres 3,34 gange i minuttet.
Tim Roth - The War Zone (1999)
En endnu mere barsk - men heldigvis ikke selvbiografisk film - kom fra ligeledes britiske Tim Roth, der pludseligt lavede en af filmhistoriens mest forstyrrende værker om en fattig familie, der langsomt går i opløsning pga. grove incestuøse forbrydelser. IKKE for sarte sjæle. Igen er Ray Winstone den skræmmende patriark, men denne gang er også Tilda Swinton på rollelisten.
Sarah Polley – Away From Her (2006)
En smuk film, der gav en velfortjent Oscar-nominering og et comeback til filmlegenden Julie Christie. Handlingen følger et ægtepar, der skilles ad af Alzheimers, da konen langsomt begynder at glemme sin egen mand. En moden romance om livets største spørgsmål og en selvsikker spillefilmsdebut fra den dengang 27-årige canadiske Polley.