Terminator 6 skaber hype i Las Vegas

Første reaktioner og nye billeder fra action-efterfølgeren
Billede
(© 20th Century Fox)

Efter et par lunkne Terminator-film lader det nu til, at franchisen er tilbage på sporet. Dels ser en række nye billeder lovende ud, og dels er de første reaktioner på nogle fremviste sekvenser fra Terminator: Dark Fate positive.

Det amerikanske filmmedie Colliders udsendte var i alt fald fuld af begejstring over de første scener, som blev afsløret ved CinemaCon i Las Vegas. Jeff Sneider beskriver de scenerne, som salen var vidne til:

Mackenzie Davis

- Første scene introducerer Mackenzie Davis’ tidsrejsende Grace, der lander i Mexico City, hvorefter hun med det samme forårsager en bilulykke og falder ned fra en bro. Efter at være blevet hjulpet af et ungt par, bliver de omringet af politistyrken, der truer alle. Davis, der stadig er nøgen efter sin tidsrejse, tager sig af betjentene i overlegen stil, og nupper den mandlige del af parrets tøj.

Linda Hamilton

- Anden scene byder på glædeligt gensyn med Sarah Connor, alias Linda Hamilton, som vi ikke har set i rollen siden Terminator 2 fra 1991. Her er det Davis, der har brug for hjælp, og i vanlig handlekraftig stil får Sarah Connor afværget truslen fra en ny, ond Terminator, der har evnen til at dele sig i to. Men kun nød og næppe, for Terminatoren tager adskillige kugler, før han til sidst falder ned fra en bro. Linda Hamilton får lov til at sige Schwarzeneggers udødelige replik, "I'll be back…" og vi kan ikke være mere begejstrede for at have en af filmhistoriens mest ikoniske action-helte tilbage.

Gabriel Luna

- Herefter blev en montage fremvist, hvor en undervandsscene tager form, hvorefter den nye Terminator hænger på et fly i bedste Tom Cruise-stil. Endelig viser seriens grand old man, Arnold Schwarzenegger, sig i al pragt.

Arnold Schwarzenegger

Tim Miller, der instruerede Deadpool i 2016, står bag kameraet og har ikke sparret på noget. Action til lands, til vands og i luften - og naturligvis masser af robotsmadder.

At flytte handlingen til den mexicanske grænse virker som et fornuftigt valg, da det giver lidt nye muligheder for at skabe et støvet, råt univers - og selv den ikoniske temamusik har fået et mexicansk twist.

Natalia Reyes

Diego Boneta

Plottet har også givet plads til et par skuespillere af latinamerikansk herkomst, der giver Terminator-serien lidt tiltrængt mangfoldighed: Natalia Reyes, Diego Boneta og Gabriel Luna.

Terminator: Dark Fate får premiere den 31. oktober 2019.