Er dette den nye Danny i The Shining-fortsættelse?

Ungt stjernefrø i Stephen King-filmatisering
Billede
(© Element Pictures/Warner Bros.)

Jacob Tremblay, den nu 12-årige skuespiller fra det Oscar-vindende drama Room, er ifølge MovieWeb blevet valgt til en endnu ukendt rolle i efterfølgeren til Stanley Kubricks gyser-klassiker The Shining, der har titlen Doctor Sleep.

Hvem Tremblay skal spille i Stephen King-filmatiseringen, forlyder der intet om, men teorierne går på, at han skal spille en ung version af Ewan McGregors rolle, Danny Torrance, præsenteret i flashbacks.

Karakteren Danny kender vi fra 'The Shining' som Jack Nicholsons hårdt prøvede søn, der kommer i kontakt med de døde og oplever sin fars gradvise rejse ind i mørket.

I 'Doctor Sleep' er Danny blevet voksen og forsøger at komme sig ovenpå de traumatiserende begivenheder som barn. Han kommer i kontakt med en kvinde, der har samme overnaturlige evner, og i kulissen lurer en kult, der har interesse i mennesker med deres egenskaber.

Unge Jacob Tremblay kunne sagtens minde om Danny Lloyd fra 'The Shining', og hans skuespillerevner kan man heller ikke stille spørgsmålstegn, men intet er bekræftet endnu.

Den unge skuespillers alder taget i betragtning, er det i øvrigt imponerende, at hans løn lyder ifølge kilderne på 100.000 dollars, eller ca. 660.000 kr., for et par dages indspilninger. En rimelig god timeløn til en mindreårig, må man konstatere.

Doctor Sleep får premiere den 23. januar 2020.