Hvis vi ikke har latter, er der ingen grund til at leve
Vi har igennem tiden set utallige film omhandlende Anden Verdenskrig og Holocaust. Til gengæld har vi ikke set så mange fortællinger omhandlende tiden lige efter at krigen sluttede og de jøder, som slap levende igennem. Det kan vi så nu.
I anledningen af premieren Farvel til Tyskland har vi haft fornøjelsen af at stille instruktør, Sam Garbarski, nogle spørgsmål.
Filmen omhandler en gruppe jøder, som overlevede Holocaust, og nu er blevet placeret i amerikanske rehabiliteringslejre. Vi følger David Bermann og hans venner, der alle er mærket voldsomt efter krigen og ønsker at forlade Tyskland.
Skuespilleren Moritz Bleibtreu, kendt fra bl.a. Lola Rennt, i hovedrollen som David Bergmann.
Desværre koster det penge, som de ikke har, at forlade Tyskland og derfor vælger gruppen at spille på tyskernes dårlige samvittighed og sælger tekstikstoffer til overpris. Om end dette ikke er nok, er Bermann i det amerikanske militærs søgelys, for eftersigende at skulle have samarbejdet med nazisterne, ved at fortælle jokes.
Ideen til netop denne histore fik Garbarski, da han blev tilbudt rettighederne, men det var en helt personlig årsag, som fik ham til at sige ja:
- Jeg vidste, at det var den historie, jeg manglede i mit personlige liv. Jeg er et barn af overlevende forældre fra Holocaust. Mine forældre overlevede 2. verdenskrig, og de talte aldrig om det. Det var et tabu. Ikke at vide dette om dem var en mangel, og da jeg læste denne bog, var det hans historie, men det var historien jeg manglede. Jeg følte, at jeg fik noget afklaring, selvom det er ikke min fortid. Det er som hvis du skærer dit ben af og får et falsk ben. Det er ikke dit ben, men det er bedre end ingenting.
Filmen er en blanding af ubehaglige minder fra hovedpersonerne, blandet op med sarkasme og humor. Om dette siger Garbaski:
- Emnet er seriøst, men det er sjovt på en eller anden måde. Denne fyr overlever, fordi han er en god joke-fortæller. Det er typisk at gøre grin med din situation. Du begynder at grine over noget dramatisk, fordi du ikke ønsker at bryde ud i tårer. Jeg er ikke sikker på, at den er sjov .. Det er en underholdende måde at fortælle noget dramatisk på. Fordi det er den måde, de overlevede. Hvis vi ikke har latter, er der ingen grund til at leve.
Der er uden tvivl mange tematikker i filmen, hvor en af dem er overlevelse, og for at smide et tydeligt symbol for naturens overlevelses instinkt ind, er der en trebenet hund.
Den trebenede hund Motek fra filmen
Om hunden siger Garbaski:
- Hunden var ikke planlagt. I det område, hvor jeg bor, er der en trebenet hund, der krydser gaden, og jeg så den og tænkte at det er en typisk metafor for overlevelse. Det er en rørende film, med en perfekt metafor for overlevelse.
Garbarskis egne forventninger til filmen, er ikke så meget at formidle et budskab, men bare at folk får det ud af det som de kan:
- Da de [publikum] gik ud efter at have set filmen og vi talte, havde de lært noget om historien, som de ikke vidste. Jeg leverer ikke et budskab. Hvis de kunne lide historien, og de føler, at den gav dem håb eller viser dem en del af historien, de ikke kendte til, så er det godt. Hvis de har fået nogle nye oplysninger om livet eller historien, og de føler sig godt tilpas eller rørte, er det perfekt.