Cookie- og Privatlivspolitik
De 20 frækkeste sexscener på film

De 20 frækkeste sexscener på film

I forbindelse med premiereaktuelle Fifty Shades - Fri

Stem op!
32
Stem ned!
0
(reset)

I forbindelse med premieren på Fifty Shades - Fri har vi ransaget os selv og filmhistorien for de absolut hedeste sexscener fanget på celluloid.

En sexscene kan være mange, mange ting. Nogle er frække, fordi de intet viser, mens andre er fine, sensuelle og grafiske på en og samme tid. Og så er det jo også en smagssag, hvad der gør det for en...

Vi skal advare om, at listen selvfølgelig er en smule uegnet for børn og sarte sjæle - men det er dog intet i forhold til vores liste over De 17 vildeste, klammeste og sjoveste sexscener

Fifty Shades – Fri får dansk premiere den 8. februar.

Unfaithful
Unfaithful (2002)
Thrilleren om en hustru, der kaster sig ud i en affære med en yngre, mystisk mand, er rent ud sagt sexet. Især scenen i toget, hvor Diane Lanes karakter på vej hjem fra den første forbudte elskov stadig skælver, mens hun tænker tilbage på det, de gjorde, er fremragende. Instruktøren Adrian Lyne (Nine ½ Weeks, Lolita) kan noget særligt, når det kommer til erotik.

Lust, Caution
Lust, Caution (2007)
Tony Leung og Tang Wei giver op til flere yderst realistiske, dampende udøvelser af kønsakten i Ang Lees erotiske spionagethriller. Det skader heller ikke, at magtforholdet mellem de to hovedkarakterer konstant skifter, da vi aldrig ved, hvem der snyder hvem, eller om følelserne i virkeligheden er ægte.

The Postman Always Rings Twice
The Postman Always Rings Twice (1981)
80er-versionen af den klassiske noir-fortælling om en attraktiv kvinde, der får en logerende til at myrde hendes mand, blev ikke mindre hed af at have Jack Nicholson og Jessica Lange i hovedrollerne. Især køkkenscenen er saftig nok til at begå mord for. 

Fifty Shades of Grey
Fifty Shades of Grey (2015)
Der er mange sexscener i den første Fifty Shades-film, men især scenen, hvor Christian kommer hjem til Anastasia og overrasker hende med en isterning, skiller sig ud. Måske fordi udførelsen ikke fortaber sig i den udstyrs-mani, vi ellers ser i det røde rum, og især fordi Sias smukke ’Salted Wounds’ leverer den perfekte lydside. 


American Honey
American Honey (2016)
Shia LaBeoufs og Sasha Lane spiller to outsiders, der finder hinanden midt i fattigdommens galskab. Det kommer der en virkelig fin scene ud af, da de endelig finder sammen på forsædet af en bil, mens solens varme bader dem. Smukt, ømt, lidt beskidt og ægte. Sådan iscenesætter Andrea Arnold oftest sex, og man fornemmer det kvindelige bidrag.

Secretary
Secretary (2002)
Vi husker alle scenen, hvor Maggie Gyllenhaals sekretær kravler ind på alle fire med sin chef/elsker Mr. Greys (jep, det hedder han) post i munden. Men, selvom filmen i den grad udforsker dominans og rollespil, er det den mere kærlige elskovsscene senere i filmen, der rammer hårdest. Kontrasten til SM-akterne er yderst velkommen, og man forstår pludseligt, at de hele tiden søgte noget ægte.

Call Me by Your Name
Call Me by Your Name (2017)
Den aktuelle film om to unge mænds sommerromance indeholder en scene, der er på vej til at blive ikonisk. Vi skal ikke afsløre detaljerne her, men der er en moden frugt indblandet, og mens scenen er noget, vi aldrig har set før, giver den fremragende mening og bliver aldrig påtaget.
 

Mulholland dr.
Mulholland Dr. (2001)

Mange husker især sofascenen mellem de to kvindelige hovedroller, fordi den er så fandens nøgen, rå og enkel – midt i den dystre puslespilsagtige fortællestil, der udgør David Lynchs mesterværk. Naomi Watts spiller her skuespil i eliteklassen og fik med ét en karriere ud af det.

Blue Valentine
Blue Valentine (2010)
Et tilbageblik på lykkelige tider før et ægteskab gik i rotterne. Sexscenen mellem Ryan Gosling og Michelle Williams blev berygtet, da manden tilfredsstiller kvinden oralt. Det er ikke særligt grafisk, men censurmyndigheden i USA stemplede alligevel dramaet med en 17-rating, der var helt ude af proportioner. Måske kunne de bare ikke lide, at scenen faktisk var tilfredsstillende?

Y tu Mama tambien
...Og din mor! (2001)
Alfonso Cuaróns road movie 'Y Tu Mamá También' om to teenagedrenge (Gael Garcia Bernal og Diego Luna), der forsøger at score en mere moden kvinde har en fantastisk scene til sidst, hvor de alle tre dyrker sex. Trekanten afslører, hvad filmen har handlet om hele tiden; nemlig de to kammeraters latente begær til hinanden. Et begær der forener dem, motiverer dem og i sidste ende splitter dem ad. Den alvorlige, mexicanske udgave af 'Superbad'.

 

The Handmaiden
The Handmaiden (2016)
Sidste års biografsensation fra Sydkorea havde en yderst delikat scene mellem de to kvindelige hovedkarakterer, Lady Hideko og hendes tjenestepige. Scenen fungerer så godt, fordi akten virker som et seksuelt tableau, der er lige dele farligt, grafisk og poetisk. Og fordi opbygningen af pigernes flirt har været sirligt udført med masser af slikkepind og afklædningsseancer.

Blue is the warmest color
Adéles liv - del 1 og 2 (2013)
Nogen gange betyder størrelsen noget. Eller i hvert fald længden. Cannes-vinderen, der senere er blevet lidt hæmmet af optagelsernes eftersigende barske omstændigheder, har en realtid-tilgang til sexakterne mellem filmens to unge kvinder, der bliver ved og ved og ved, indtil publikum til sidst er hypnotiserede af intimiteten.

Brokeback Mountain
Brokeback Mountain (2005)
Da de to cowboys endelig giver sig til hinanden i teltet, føles det så ægte, at resten af historien kan bygges derpå. Især Heath Ledgers dybt skrøbelige indblik i en træmand, der lader facaden falde i kærlighedens navn, er imponerende.

Atonement
Atonement (2007)
Vi er i biblioteket, hvor Keira Knightley og James McAvoy fortaber sig op ad en støvet række bøger (formenligt alle klassikere), iført kostumer, der er så flotte, at de får lov til at blive på. Dette er i sandhed en pirrende scene, der står i stærk kontrast til resten af filmens og æraens omfattende dyder.

Titanic
Titanic (1997)
”Put your hands on me Jack”-scenen er sofistikeret og steamy for sin tid. Kate og Leo skabte seriøs kondens i den bil, og hånden på den duggede rude er legendarisk. Vi behøver jo slet ikke mere!

Basic Instinct
Basic Instinct (1992)
Den første aggressive dog underligt følsomme sexscene mellem Sharon Stone og Michael Douglas, hvor issylen konstant lurer i ens sind, er næsten komisk med den ene efter den anden morderiske "nu-tager-jeg-issylen"-bevægelse. MEN det er stadig utvivlsomt sexet – ikke mindst takket været Stones ikoniske præstation.


Wild Things
Wild Things (1998)
Endnu en lesbisk scene ud af mange. Poolscenen mellem Beverly Hills-pigen Denise Richards og grunge-tøsen Neve Cambell er så dejligt kalkuleret i en film, der aldrig ligger skjul på, hvilket slags publikum den ønsker at tiltale.


Black Swan
Black Swan (2010)
Endnu en kvinde-og-kvinde-scene, hvilket siger noget om Hollywood. Scenen mellem Kunis og Portman bliver dog ikke mindre væsentlig af den grund. Sensualiteten fungerer især, fordi publikum i forvejen sidder helt ude på kanten af sædet af frygt for de vederstyggeligheder, der kan og vil ske for Portmans skrøbelige ballerinakorpus. 

9 ½ Weeks
Nine ½ Weeks (1986)
Et tydeligt forbillede for 'Fifty Shades of Grey' (og langt de fleste erotiske film fra 90erne) havde de smukke Kim Basinger og Mickey Rourke i rollerne som et par, der udforsker hinanden og leger med dominans på grænsen til det ubehagelige. Scenen i den plaskvåde gyde er favoritten, selvom madsekvensen og smalfilmseancen også er legendariske. 

The Notebook
The Notebook (2004)
Ryan Gosling og Rachel McAdams skabte en tidløs og moderne kærlighedsklassiker, da deres elskovsramte karakterer endeligt fik hinanden efter årevis af misforståelser. Længslen kom i dén grad til til udtryk i regnvejrsscenen og den efterfølgende seance... ”It wasn’t over, it still isn’t over!”.

Fifty Shades – Fri får dansk premiere den 8. februar.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Sophie Klerk

Ha, ha, ha! Skønt med sådan en artikel, der kan berige én med film, man bare MÅ se! :) Jeg håber nogen på et tidspunkt får øjnene op for at filmatisere den topunderholdende og pirrende ebog Direktørens sekretærer for så havner den da uden tvivl i top-1 med frækkeste sexscener på film!! :)

Antaeus

Det er underligt at de mere eksplicitte scener er nærmest helt fraværende og ikke findes på en af de to lister?

Personligt finder jeg flere af dem langt frækkere end de nævnte selv om der findes en del gode nomineringer. Ikke dermed sagt at eksplicit automatisk er mere frækt end non-eksplicit.

Og hvis vi går i den anden grøft, og udover denne liste, med scener som slet ikke er eksplicitte og heller ikke er sexscener så er der et par scener som jeg kommer i tanke om øjeblikkeligt og der er mange flere, men det er måske den næste liste....?

-Jennifer Connelly i "Career Opportunities".
-Salma Hayeks dans i "From Dusk to Dawn"

Stine Teglgaard

Jeg synes nok i virkeligheden de "frækkeste" scener er dem uden det helt grafiske (det er jo en smagssag), men jeg mener du alligevel en del af disse er ret eksplicitte. Fx Adeles liv, Basic Instict og ...Og din mor.
Men tak for input :-)

MVH Stine
kino.dk

Sten

Disse film, som også indeholder hede sexscener:

"Color of night" (1994) med Bruce Willis og Jane March.
"Betty Blue" (1986) med Jean-Hugues Anglade og Béatrice Dalle.
"Wild Orchid" (1989) med Mickey Rourke og Carré Otis.
"Monster's Ball" (2001) med Halle Berry og Billy Bob Thornton.
"Risky Business" (1983) med Tom Cruise og Rebecca De Mornay.

Der er nok mange flere gode, men disse er dem der dukkede op på lystavlen lige nu.

Stine Teglgaard

Ja, flere af dem var også oppe at vende - især Betty Blue og Risky Business.
Vi udgiver i dag en mere alternativ version med de mest vanvittige, klamme og sjove af slagsen... håber du læser med :)

MVH Stine
kino.dk

Rasmus/Musen

Er en helt ny måde at forstå begrebet "sex" på igennem film.

Der er godt noget at lære, hvis man aldrig har fortalt "de små" om hvad begrebet indeholder. Specielt når det gælder de bestemte og helt særlige opbyggende scener i filmene.

Her er noget at lære af alle sammen!
;-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Mickey

Som KÆMPE fan af Potter-bøgerne, harvdet altid irriteret mig at Dumbledore pludselig var homoseksuel.

3 timer siden
Jacob

Noget som jeg var lidt skuffet til at starte med, så var det fordi det lød som om de ikke vil nævne Dumbledore var homoseksuel.

6 timer siden
Linauser/774152
Linauser/774152

Den skal ses.
Især for at kunne skråle med på alle de episke sange de fik lavet :)

7 timer siden
Jasja

Jeg ser frem til Terminator og Starwars. Helt sikkert!

8 timer siden
CINEMANDRUP

Det var godt nok også på tide.

14 timer siden