Golden Globe-vinderne 2015
Den 72. Golden Globe-prisuddeling er netop løbet af stablen, og aftenens store vinder blev Boyhood, der løb med tre af de tunge priser: Bedste film, Bedste instruktør og Bedste kvindelige birolle (Patricia Arquette).
Birdman og Teorien om alting tog hver især to priser hjem. 'Birdman' for Bedste manus og Bedste mandlige hovedrolle (Michael Keaton) i en komedie. 'Teorien om alting' vandt Bedste score, mens Eddie Redmaynes roste præstation som Stephen Hawking gav ham prisen for Bedste skuespiller i et drama.
Julianne Moore vandt - ganske som forventet - Bedste kvindelige hovedrolle for dramaet Jeg er stadig Alice. Og Amy Adams gjorde det samme i komedie-kategorien for Tim Burtons Big Eyes.
The Grand Budapest Hotel slog en smule overraskende 'Birdman' som den Bedste komedie, og J.K. Simmons fik en Bedste birolle-pris for at slå løs på Miles Teller i Whiplash.
I animationskategorien blev Sådan træner du din drage 2 hyldet, og sidst men ikke mindst blev årets udenlandske film den russiske Leviathan og ikke storfavoritten 'Ida'.
The Imitation Game, Foxcatcher og Into the Woods var alle nomineret i flere kategorier, men gik tomhændede hjem.
AFTENENS VINDERE:
Bedste spillefilm – Drama
Boyhood
Bedste spillefilm – Komedie eller musical
The Grand Budapest Hotel
Bedste instruktør
Richard Linklater, Boyhood
Bedste skuespillerinde
Julianne Moore, Jeg er stadig Alice
Bedste skuespiller
Eddie Redmayne, Teorien om alting
Bedste skuespillerinde – Komedie eller musical
Amy Adams, Big Eyes
Bedste skuespiller – Komedie eller musical
Michael Keaton, Birdman
Bedste birollepræstation af en skuespiller
J.K. Simmons, Whiplash
Bedste birollepræstation af en skuespillerinde
Patricia Arquette, Boyhood
Bedste filmmusik
Teorien om alting
Bedste originale sang
Glory (Selma) af John Legend and Common
Bedste manuskript
Birdman
Bedste udenlandske film
Leviathan (Rusland)
Bedste animationsfilm
Sådan træner du din drage 2