Interview med Godzilla-instruktøren

 ”Det er simpelthen monstrenes Shakespeare."
Billede
(© Warner Bros.)

Jeg venter stadig på, at nogen vækker mig,” lyder det fra instruktøren Gareth Edwards, da kino.dk møder ham en februar-dag for at tale om hans kommende storfilm, ’Godzilla’.

Edwards er sidst i 30erne, født og opvokset i England og besidder en drenget charme, der afslører en umiddelbar begejstring - især når det kommer til endeligt at kunne vise sin 106 meter høje baby frem. Og timingen af en ny film om reptil-mastodonten kunne næppe have været bedre. Interessen for monstre i alle afskygninger er med dragerne i ’Game of Thrones’ og Hobbitten-filmene, samt sidste sommers veloplagte monstre versus robotter-film, ’Pacific Rim’, større end nogensinde.

Listen af instruktører, der har kastet sig over monsterfilmen, tæller navne som Guillermo del Toro, Steven Spielberg, Peter Jackson og J.J. Abrams. Alle har de det tilfælles, at de inderst inde er inkarnerede fans af genren, hvilket i dén grad også gælder for Edwards - det nyeste medlem af Hollywoods prestigefyldte klike af evige legebørn. ”Jeg er vokset op med de gamle, japanske Godzilla-film, men da jeg var barn, forstod jeg ikke, at de kom fra Japan. Jeg troede seriøst, at synkroniseringen bare var ekstremt dårligt lavet,” griner Edwards, der for længst har afkodet den japanske forbindelse.

Spørger man ind til, hvorfor publikum har brug for endnu en Godzilla-film, bliver det tydeligt, at instruktøren - på trods af udsigten til at udleve den ultimative drengedrøm - selv har gjort sig de samme overvejelser. ”Godzilla er et af de mest genkendelige ikoner i filmhistorien, og vi har med nutidens CGI endelig mulighed for at lave en realistisk version og gøre en vaskeægte myte levende,” lyder den første forklaring, før Edwards uddyber: ”Derudover er frygten for at blive spist af et større dyr dybt begravet i vores dna. En frygt der stammer helt tilbage fra dengang, vi var hulemænd. Og selvom vi i dag har bygget højhuse, som skal beskytte os, så er frygten der stadig. Og når hytterne bliver større, bliver monstret større.” Han standser sig selv. ”Det lyder måske prætentiøst, men den tanke gjorde på en måde ideen om et gigantisk monster, der ødelægger en storby, mere virkelig for mig.”

Monstrenes Shakespeare
Tanken om at takke nej til at instruere en film om selveste Godzilla, virker i det hele taget absurd for Edwards, der efter sine ellers nok så kvalificerede bud på bevæggrunde ender med at ryste på hovedet for blot at konstatere: ”Det er simpelthen monstrenes Shakespeare. Alle generationer skal have et forsøg.”

Betyder det, at biografgæsterne skal hamres i hovedet med en løftet pegefinger midt i popcorn, cola og masseødelæggelse i 3D? Ikke ifølge instruktøren selv, der har forsøgt at skabe en fin balance mellem rendyrket underholdning og indhold med mening. Publikum kan dog godt forberede sig på, at Godzilla har udviklet sig fra at være en endimensionel, altædende skurk til, hvad Edwards kalder ’den ultimative antihelt’. ”Godzilla bliver aldrig en helt, men vi har givet den personlighed som en enlig samurai - en slags Ronin og den sidste af sin art. Den er hverken god eller ond. Den er ren natur og mere som en slags orkan.

For nogle mennesker er Godzillas ankomst en forfærdelig ting, men for andre er det måske det bedste på længere sigt.”

Læs resten af interviewet i kino.dk-magasinet.

Godzilla får premiere den 15. maj.