Cookie- og Privatlivspolitik
Hvem vandt den store Hunger Games-konkurrence?

Hvem vandt den store Hunger Games-konkurrence?

Kino.dk's soner er valgt!

Stem op!
28
Stem ned!
-3
(reset)

Stort tillykke til Stephanie Bruhns, der har vundet vores store Hunger Games-konkurrence om at deltage i gallaen i Oslo og se filmen samt møde filmens stjerner!

Vi fik over 600 gode svar, og det var tydeligt, at især Rues dødsscene, høsten og scenen i grotten var storfavoritter.

Stephanie pegede også på ovennævnte scener, men valgte i sidste ende et lille øjeblik mellem Katniss og Peeta, der viser Katniss' sande følelser for sin medsoner. Indslaget fra Stephanie imponerede os, da hun både har været på klippebordet, lavet et digt og formår at formidle stor passion for Suzanne Collins’ univers.

Igen stort tillykke til Stephanie og tak til alle jer andre!

Se vinder-vidoen her (og læs digtet forneden):

"Den bedste scene, det er ikke nemt at vælge
Er det en hvor hun hendes og Peeta's kærlighed skal sælge?
Den hvor Rue dør - det er så sørgeligt - det fik en tåre til at trille
Eller der hvor Katniss ofre sig for sin søster, der blev hele landet stille
Der da de alle giver hende deres støtte - for hun er så mega sej!
Eller den med nedtællingen til "The Capitol"'s syge "leg"!
Der er mange fede scener, men én er liiige lidt bedre
Et øjeblik hvor man sidder med neglene i biografens sæder!
Den scene hvor Katniss hører kanonens skud
Og hun et øjeblik tror livet i Peeta er sivet ud
Det er så rørende og hun går fuldstændig i panik!
Men heldigvis er det bare Foxface der er død af et af sine egne tricks.
Efter dette står de sammen og vinder dette syge spil!
Det var den bedste scene! - men lige en ting til..
Om det er Twilight, Divergent eller Harry Potter
Så er der kun 1 franchise og det er Hunger Games der holder!"

----------------------------------------------------------------------------

Allerede den 13. november sender vi en heldig vinder med ledsager af sted til Oslo for at deltage i Gallapremieren på The Hunger Games: Catching Fire en uge før verdenspremieren.

Vinderen får også lov at møde skuespillerne Jena Malone (Johanna Mason), Sam Claflin (Finnick Odair) og muligvis Elizabeth Banks (Effie Trinket).

Præmien er inklusiv:
- Flyrejse til og fra samt overnatning i Oslo.
- Deltagelse i gallapremieren.
- Meet and greet med skuespillerne.
Præmien er IKKE inklusiv mad og drikke.

Sådan deltager du:
Svar på følgende spørgsmål i kommentarfeltet:

Hvilken scene fra den første film holder du mest af og hvorfor?

Hvordan du formidler dit svar er op til dig - alle kneb gælder! Skriv dit svar inden søndag den 10. november kl. 23:59 - vinderen får direkte besked mandag den 11. november. Bemærk: Mindst én af de to rejsende skal være fyldt 18.
 
Læs mere om 'The Hunger Games: Catching Fire' på temasitet

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Diana

Den scene jeg får en klup i halsen til..

Må være den hvor hun på få sekunder skal sige farvel til sin søster og mor.
Hun VED de klare sig dårligt uden hende! og et eller andet sted ved de alle sammen også at det jo nok er et endeligt farvel.
En utrolig hård scene! Som ved hjælp af smukt skuespil og fantastisk sceneri bliver blødt op for publikum.

Jeg har selv måtte sige farvel til et familiemedlem, hvor jeg skulle ud på en vigtig rejse.
Min farfar som var MIT lys og min hjælp i hverdagen, var dødlig syg med kræft. Vi ville aldrig se hinanden igen, og vi vidste det, men sagde det ikke. Det var et farvel jeg mindes, hver gang jeg ser den scene.

Så selvom det er den scene, jeg oftest har det værst med! Er det også min yndlings.. De fanger følelsen., men på en måde så den er håndgribelig for publikum!

Jeg har en veninde som har hjulpet mig igennem, min afsked med min farfar og min lange rejse.
Og det ville betyde alt i verden for mig, hvis jeg kunne sige tak til hende ved at tage hende med til Norge og se hendes yndlings film en uge før vi skal se den igen i Danmark.

-Diana

Erik

For mig er den bedste scene i filmen den, hvor hun melder sig som frivillig da Prim bliver valgt. Det er en ekstremt rørende scene, da den på uovertruffen vis illustrerer en ældre søskendes værste mareridt. Den ligegyldighed overfor alting, som har overtaget Katniss på sin vej op mod scenen, synes jeg er utrolig rammende, da det viser hvor ligegyldigt alt andet kan være, når det kommer til at beskytte sin familie, om hun så må betale med sit eget liv.

Det der gør scenen endnu bedre end mange af de andre fantastiske scener i filmen, er, at den kan tages ud af kontekst og stadig være så rørende og rammende, som den er. Følelsen af at ville beskytte sin familie for enhver pris er noget alle kan forholde sig til, og derfor synes jeg, at denne scene skiller sig særligt ud.

Katja

Den scene jeg husker bedst og holder mest af, er de sidste minutter før Katniss skal i arenaen. Trods hendes enorme mod, bliver vi her mindet om at hun blot er en 16årig pige - der aldrig burde være havnet i denne situation, og som også er bange og skræmt ved tanken om hvad der venter hende. Alligevel holder hun hovedet højt, fortryder ikke et sekund at hun meldte sig for at redde sin søster og går ind i røret uden at gå i panik.

Udover det skuespillermæssigt er helt suverænt, er det et meget intensivt øjeblik. Cinna (en af mine absolutte favoritter) prøver at støtte Katniss så godt som muligt. Jeg elsker at han har sneget Sladrerossel nålen med til hende, hvilket hun tydeligvis sætter stor pris på. Det minder hende om vigtigheden i at være her... I stedet for Prim. Men giver hende også støtte og håb hjemmefra.

Jeg holder af scenen fordi den opsummere hele historien, om hvor forkert magtmisbrug og undertrykkelse er. Men den fortæller også den fantastiske historie om, når mod er stærkere end frygt... Historien om at blot en person kan gøre en kæmpe forskel.

Go Katniss <3

Helene Lyngbjerguser/290594

Som så mange synes jeg også at det er svært at vælge en yndlingsscene, og især fordi det er meget Katniss bevægelsesgrundlaget som jeg finder mest fantastisk. At hun uden at tænke skyder drengen fra distrikt 1 i håbet om at redde Rue, hvorefter hun synger for Rue mens hun langsomt dør, hvilket leder til at Katniss gør oprør mod the Capitol ved at beslutte sig for at dække Rue med blomster. Hendes valg om at finde Peeta selvom hun ved at han er skadet, bliver og endda bedøver ham for at skaffe ham den nødvendige medicin for at han kan overleve, selvom hun udsætter sig selv for alvorlig fare. Da hun dræber Cato af medlidenhed og da hun holder bærerne frem, for at redde både hende og Peeta.
Men min yndlingsscene må være da hun melder sig frivilligt som soner for at redde sin lillesøster. At hendes kærlighed til hendes søster er så stort at hun hellere selv vil melde sig, som hun jo ser som en dødsdom, frem for at risikere at det skulle ske for hendes lillesøster. Se det er virkelig en god scene som viser hvor meget hun elsker sin søster og imod alle normer og andre deltagere i spillet vælger at tage en søskendes plads pga kærlighed.

Fie

Min yndlings scene fra The Hunger Games må være den korte men betydnings fulde scene, hvori man ser billedet af Katniss far. Og hvor man ser ham gå ind i elevatoren og det hele kort efter braser sammen. Huse der bliver revet fra hinanden, møbler der smadre og hjerter der knuses. Jeg synes personligt at det er en rigtig smuk scene. Måske er den kort, men det gør heller ikke noget. Jeg synes det var vigtigt at de fik dn scene med i filmen, fordi jeg kan huske at jeg syntes den havde stor betydning da jeg læste bogen. Når man selv sidder med en far som har kræft ved man aldrig hvornår det bliver hans tur. Så jeg kan ikke lade vær med at sammenligne min og Katniss situtationer. Det er måske ikke helt det samme, men det vækker stadig nogle tanker. Tanker om at man aldrig ved hvornår dem man holder mest af, vil forlade en. Men igen. Den scene er min yndlings, da den har stor mening og en stor betydning for mig!

Marie

Det er svært at vælge en enkelt scene, da der er en hel masse rørende scener, der betyder noget for Katniss på hver deres egen måde. Men jeg tror jeg må vælge Catos død. Både i bogen og filmatiseringen er det en scene, der giver én myrekryb. Alexander Ludwigs skuespil er fantastisk, og hele scenen er bare så rædselsfuld. Det viser bare at selv de, der virker så stærke og selvsikre, også har et hjem, en familie. Det minder én om, at de alle bare var børn. Lige meget hvor ondsindede de har virket gennem hele filmen, så fortjener de alle at overleve- på grund af deres familier, deres bekendte, deres distrikt og deres håb. "Hope is the only thing stronger than fear."

Selv Katniss er stadig kun en 16-årig pige, der bare gerne vil være normal. Lige meget hvor meget hun afskyr Cato, så får hun næsten medlidenhed med ham, når hun skyder en pil ned i ham, for at give ham en hurtig og mindre smertefuld død. Det går op for én, at hun måske ikke er den stærke, kyniske person, som man ellers havde troet.

Jeg er virkelig glad for at lige præcis dén scene var med, for man har ikke rigtig fået en chance for at se Alexander Ludwigs skuespil indtil da, men så kommer det også bare med et brag. Han får det hele til at virke så realistisk og virkeligt, og man glemmer at det "bare er en film". Man får lyst til at hjælpe Cato, selvom man ikke kan, og selvom man gennem resten af filmen egentlig har hadet ham. Man kan ikke lade være med at få medlidenhed med ham.

Det er i det hele taget bare en gennemført scene. Lyden og stemningen passer perfekt, og man kan stort set ikke se scenen uden at sidde med myrekryb og tårer i øjnene bagefter. Jeg glæder mig næsten altid til at se lige præcis den scene, når jeg ser filmen, for hver gang overrasker det mig alligevel, hvor gode skuespillerne er. Selvom jeg har set scenen en milliard gange, kan jeg ikke lade være at sidde og bide negle og frygte, hvad der skal ske. Og det er det fede ved den scene - det spiller bare, det hele. Jeg elsker når man kan have det sådan med en film - man har set den masser af gange, men hver gang er man stadig i tvivl om, hvorvidt de nu klarer den....

"Go ahead, shoot. I'm dead anyway. I've always been, you know."

Ditte

Hele filmen er super god, hvilket gør, at jeg ikke kun har én scene, jeg holder
Utrolig meget af, men mange. Der er selvfølgelig høstscenen, scenen på taget
Natten før spillet og selve spillets sidste scene med bærrene, som er særlig
Gode og rørende, samt meget betydelige for filmen. Men jeg skal vælge én og
Er virkelig fristet til at sige scenen i hulen, da jeg virkelig er en håbløs
Romantiker, og jeg fik da også helt sommerfugle i maven begge gange Katniss
Gav Peeta et kys. Efter at have set filmen igen, tror jeg dog, at den scene, jeg holder
Allermest af, uden det bliver for klichéagtigt, er den afsluttende, hvor de er
Med toget hjem til distrikt 12 og den efterfølgende modtagelse på perronen. Der
Er det tydeligt, hvordan det hele bare har været et spil for Katniss. Dette
Ses, da Peeta spørger hende ”So what happens when we get back?”, ”I don't know.
I guess we try to forget.”, ”I don't wanna forget”. Det er så hjerteknusende og
Synd for Peeta, som jo virkelig elsker hende. Man føler virkelig med ham. Musikken
Til scenen passer perfekt, hvilket er med til at gøre scenen så følelsesladet.
Hele setuppet var og er i det hele taget med til at give mig en følelse indeni, som
Er svær at beskrive. En blanding af sorg og håb. Man ved, at intet kommer til at
Blive, som det var før, hvilket ses i Katniss’ ansigt, da hun bliver modtaget af sit
Elskede distrikt med sin mor, søster og Gale iblandt. Glad, men usikker på sig
Selv, sine følelser og fremtiden står hun for dem med Peeta ved sin side.
Til sidst ses Præsident Snow betragte hjemkomsten med et skulende blik, og man ved, at spillet ikke er slut.

(Hvis der ikke er lagt mærke til det, så tjek de store bogstaver, der begynder hver linje, undtagen den sidste)

AugustaBuan

Jeg kan slet ikke beskrive, hvor højt jeg elsker scenen med Rue & Katniss! Jeg ved, at det er en scene rigtig mange fans elsker - hvilket gør, at jeg elsker den endnu højere! Det er vel det største bevis på at en scene er perfekt?

Jeg ville rigtig gerne prøve at være "speciel" i min forklaring på netop hvorfor JEG elsker netop DEN scene, men det er jo i virkeligheden utrolig svært at forklare... Hvis det var nemt at forklare de følelser en scene fremdrog i en, tror jeg ikke, at den ville have helt den samme effekt.
- Derfor besluttede jeg mig for at lave en kort tegneserie af scenen i stedet for. Desværre var jeg meget sent ude med at se konkurrencen, så jeg kunne ikke nå at gøre den helt så omfattende, som jeg gerne ville! Men jeg håber alligevel at den kan blive godkendt(:

DEN KAN SES PÅ MIN TUMBLR(LINK NEDENUNDER):

http://6kira9.tumblr.com/post/66613238879/idk-the-strip-was-actually-lon...

Hvis jeg skulle sige præcis HVORFOR at den er så fantastisk(selvom, jeg ikke tror at det er muligt at beskrive 100%), ville det for MIG være fordi den er utrolig episk, sørgelig, musikken er helt fantastisk, og jeg ender altid med at sidde og græde igennem scenen, og når folket begynder at gøre oprør...;,) Og Rue er som en søster for Katniss, så jeg kan ikke helt lade vær med at tænke på mine egne små søstre...

sofie

Jeg kunne nu have valgt at lave en lang kommentar omring hvilken scene og hvorfor der er min yndlings scene, men min scene kan beskrives med en sætning:

"Happy hunger games and May the odds be ever in your favor!"

Den scene hvor Elisabeth Banks siger dette er min totalt yndlings! Ikke fordi budskabet er lækkert eller andet godt men det er bare denne scene som jeg altid kan huske og som første gang jeg så den fik mig til at sige replikken hver gang jeg ser den!;)

Diana

Den scene jeg får en klup i halsen til..

Må være den hvor hun på få sekunder skal sige farvel til sin søster og mor.
Hun VED de klare sig dårligt uden hende! og et eller andet sted ved de alle sammen også at det jo nok er et endeligt farvel.
En utrolig hård scene! Som ved hjælp af smukt skuespil og fantastisk sceneri bliver blødt op for publikum.
Jeg har selv måtte sige farvel til et familiemedlem, hvor jeg skulle ud på en vigtig rejse.

Min farfar som var MIT lys og min hjælp i hverdagen, var dødlig syg med kræft. Vi ville aldrig se hinanden igen, og vi vidste det, men sagde det ikke. Det var et farvel jeg mindes, hver gang jeg ser den scene.

Så selvom det er den scene, jeg oftest har det værst med! Er det også min yndlings.. De fanger følelsen., men på en måde så den er håndgribelig for publikum!
Jeg har en veninde som har hjulpet mig igennem, min afsked med min farfar og min lange rejse.

Og det ville betyde alt i verden for mig, hvis jeg kunne sige tak til hende ved at tage hende med til Norge og se hendes yndlings film en uge før vi skal se den igen i Danmark.

-Diana

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

DJN
Nej
DJN

Både Lady in the Water og The Happening er langt bedre end både The Visit (seriøst?

9 timer siden
DJN
Har
DJN

kun set ham i The Broken, så det må være den :D

10 timer siden
Shah Bazidas

Hvornår kan vi sigte efter at skulle købe billetter? :-)

1 uge siden
FilmFyr
...

Læs hvad Shah skriver.

1 uge siden
Nicklasuser/960498
Nicklasuser/960498

Det er jo sådan de gør nu... hvis det er en helaftensfilm, så koster den mere end hvis den er normal eller forlænget spilletid

1 uge siden

Aktive debatter