Nye Hunger Games-skuespillere

Julianne Moore bekræftet i stor rolle
Billede
(© Nordisk Film)

Det er nu officielt, at Julianne Moore får en større rolle i de to sidste af i alt fire Hunger Games-film.

Moore skal spille Coin. Fans af Suzanne Collins bøger ved udmærket, hvem Coin er, men for de uindviede er det for afslørende at beskrive karakteren nærmere.

Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson og Liam Hemsworth er stadig filmens hovedattraktioner, mens Natalie Dormer fra Rush også er kommet ombord i rollen som Cressida.

Mockingjay del 1 og 2 udkommer i november 2014 og 2015 - men allerede den 20. november i år kan man se seriens anden film, Catching Fire.

Læs mere på The Hunger Games-temasiden. Klik på ikonet til højre.