Cookie- og Privatlivspolitik
Pinligt!

Pinligt!

Filmene vi aldrig har fået set

Stem op!
14
Stem ned!
-1
(reset)

Ingen her på redaktionen har set Eddie Murphy-komedien Norbit, men det er ikke ligefrem noget, der holder os vågne om natten.

Til gengæld har vi - hver især - langt mere pinlige mangler, når det kommer til klassikere, vi aldrig har fået set af den ene eller anden årsag.

Vi bringer her vores tre største mangler. Men lover at se dem snart!

Daniel Bentien
Philadelphia (1993)
Har set dele af 'Philadelphia', men aldrig filmen i sin helhed, hvilket ikke giver nogen mening, når jeg har set Tom Hanks' efterfølgende Oscar-præstation i 'Forrest Gump' mindst 20 gange!

Romeo + Juliet (1996)
Baz Luhrmanns moderne version af Shakespeares klassiker kom på et helt forkert tidspunkt i mit liv, hvor jeg hellere ville se 'Independence Day' og 'Mission: Impossible'. Siden har jeg aldrig fået indhentet det forsømte…

Gangs of New York (2002)
Min anden Leonardo DiCaprio-film på listen - og jeg er faktisk rigtig glad for både ham og Martin Scorsese, så det er et under, at jeg aldrig har fået set 'Gangs of New York'.
 
Stine Teglgaard
Raging Bull (1980)
Jeg ejer sådan set Scorseses mesterværk (for det ved jeg den er!) på DVD, men vil så pokkers gerne se den på et ordentligt lærred. Det er dog INGEN undskyldning for ikke at have set 'Raging Bull'.

Cinema Paradiso (1988)
Jeg elsker film og arbejder på et site, der har med biografbranchen at gøre. Så at jeg ikke har set det italienske cadeau til det store lærred, er helt hen i skoven!

Lock, Stock and Two Smoking Barrels (1996)
Nåede ikke at se Guy Ritchies nyskabende film, mens den havde momentum. Nu er det blevet et lidt irriterende must see og forbundet med dårlig samvittighed.

Søren Søndergaard
Borte med blæsten (1939)
Min undskyldning har altid været, at jeg venter på en re-premiere i biografen. Men den holder ikke rigtigt...

Platoon (1986)
Jeg har engang set den første times tid på en sort/hvid 14'' skærm med tysk tale, og flere andre scener ved tilfældigheder. Men aldrig fra start til slut.

Apollo 13 (1995)
Man ved jo, hvordan den ender. Med andre ord: verdens dårligste undskyldning. Og jeg elsker ellers Ron Howards film.

Det var vores største mangler. Hvilke store film har du aldrig set?

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jeff

First of all I’d just like to state for the record that you are all right to be embarrassed! Some of the movies you haven’t seen, it’s shocking. That said… ;o)
Films I haven’t seen, but think I should:
Casablanca
Dr. Strangelove
It’s a Wonderful Life

Harmonicauser/926845

Der findes frygtelig mange klassikere, som man burde få set, og som jeg har på Watchlist på IMDB - enkelte har jeg endda fået købt - må nok indrømme at de lidt "tungere" film kræver lidt længere tilløb:

Schindlers List
Casablanca
Laurence of Arabia
og
Gone with the Wind

er på listen - må dog indrømme at den sidste har jeg aldrig haft lyst til at se.

Blandt nyere film har jeg endnu The Artist til gode.

DaviMi

Normalt går jeg og snakker med vennerne om alle de film, jeg burde se, men kan ikke rigtig komme i tanke om nogen lige nu.

Det eneste jeg lige kan komme i tanke om er Star Wars-filmene, hvilket også er slemt! Så den første af de nyere (nummer IV?), da den gik i biografen sidste år, og så den allerældste i fjernsynet for små 7-12 år siden.

Når man er fantasy/science fiction-interesseret er de film virkelig en mangel!

Line

Hvis man godt kan lide gamle film, som også er gratis kab man overveje at installere viki app på mobiltelefon, tablet og lignende.

Hvor man blandt andet kan se A star is born, Nosferatu og Night of the living dead, plus en hel masse andre, foruden asiatiske film og tv-serier, samt anime og gamle Chaplin kortfilm/episoder.

http://www.viki.com/mobile

Amalie

Jeg har i følgende en af mine venner, et MEGET stort mangel på film!

Så listen er alt for lang til at skrive her...

Men altså på et tidspunkt for jeg vel tid til at sætte mig og se dem, måske.. Hvem ved, måske fortsætter jeg på undskyldningen: hvorfor se den nu? Når jeg ikke så den da den udkom??

The Other Account

Dette er nok den bedste FilmBuzz i er kommet op med siden... Tja, det kan jeg faktisk ikke huske - måske fordi alle jeres indputs er gode ;). Men som min overskrift beskriver, så er der intet pinligt i at indrømme, især ikke når det gælder film! Der findes mange filmfans/-nørder, som (jeg vil væde med) ikke har set alle film i det store marked. Og så findes der altså også nogle populære film, man ikke er interesseret i at se! Derfor behøver man ikke føle atd er er noget galt i, at lukke et par filmtitler ud, man mangler at se. Især fordi man sikkert kommer til at se dem - på et eller andet tidspunkt!
Derpå kan jeg sige at jeg ikke engang har set:
Pulp Fiction
Psycho
Exorcisten
The Godfather
The Wizard of OZ (- har set teater stykket)
og alle de andre kommende og glemte film!
- men det er nogle film jeg regner med at se - en gang i den kommende fremtid!

Jokezuser/426720

Jeg har set alle film folk nævner her, inklusiv dem i jeres artikel... Går ud fra at jeg ikke har noget liv...lol

Hmm, kan ikke lige komme på film jeg ikke har set endnu af de klassikere og kultfilm jeg kender til, opdaterer lige når jeg kommer på nogen.

Edit: Battlefield Earth - Skulle være vanvittig dårlig hvilket gør mig nysgerrig omkring den. Eneste film jeg gerne vil se som jeg lige kunne komme på.

Nå ja, også alt af Tarkovsky. Har hørt meget ros omkring hans film, men har aldrig fået set nogle af dem. Har dog lige bestilt næsten alt fra ham på laserdisken, så om et par dage kan de godt streges ud :-)

Wayne

Vil det sige, at du har set ALLE film fra IMDb's top 250?

Andrey Tarkovskiy?

Jokezuser/426720

Mere eller mindre... Men nu bliver de jo ved med skifte film ud på den liste. Nogle bliver stemt ud og andre bliver stemt ind...

F,eks er Jurassic Park lge havnet på den :-)

Ja Andrey Tarkovskiy... :-)

Wayne

Imponerende. Ja, særligt de nederste skifter tit.

Jeg mangler 28, på den nuværende liste, så jeg er lidt bagud.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

CINEMANDRUP

Sikke en herlig nyhed. Absolut yndlings franchise for mig.

21 timer siden
Daniel Bentien

Det kan ses på TV2 og streames på TV2 Play. Den røde løber starter kl. 00.30 dansk tid.

Mange hilsner
Daniel

1 dag siden
Rizzo

Men stadig ikke et kvæk om hvor man kan se showet i år. Kunne I ikke lige give et praj?

1 dag siden
Jeanette

Så mesterværket “Druk” igår. Magen til livsbekræftende film med so happy ending skal man lede længe efter.

3 dage siden
Bente Røndeuser/87191
Bente Røndeuser/87191

Det bliver vildt. To af mine favoritskuespillere sammen. Har set alle Indiana Jones filmene mindst een gang.

4 dage siden

Aktive debatter