Mine Aftener i Paradis

Unik historie om en drengs opvækst i en lille by på en smuk Syditaliensk ø og hans første møde med kærlighedens finurlige mysterier.

Byens biograf er det mentale åndehul i en streng katolsk hverdag, og filmen skildrer bl.a. livet i og omkring biografen. Filmen er i sig selv en stor kærlighedserklæring til film, og et af mange underliggende temaer er bl.a., hvorfor film er vigtige.

Personskildringerne er yderst levende, og jeg vil bl.a. fremhæve beskrivelsen af, hvordan forholdet mellem den lille dreng, der gradvist bliver voksen, og filmoperatøren, der er ved at blive gammel, udvikler sig til en faderrelation, som de begge har brug for.

Filmen indeholder mange uforglemmelige scener - eksempelvis dem hvor biograffilmene med henblik på censur forevises for den lokale præst, inden de vises for publikum, og hvor præsten ringer med en lille klokke, når der vises en scene, som overskrider datidens katolske normer.

Filmens smukke landskabsbilleder gør mere for Syditalien end alverdens turistreklamer tilsammen.