Ingen 'Avatar 4' på vej

Eventyret bliver sandsynligvis "kun" en trilogi
'Avatar' er måske den flotteste film i 3D
(© Fox)

Allerede inden Avatar strøg til tops som den bedst indtjenende film på verdensplan, bekræftede instruktøren James Cameron, at han arbejder på efterfølgere til filmen.

Cameron har længe talt om to efterfølgere, men også åbnet muligheden for en fjerde film, og en af den første films hovedroller, Sigourney Weaver, fortalte fornyligt pressen, at der vil blive optaget tre efterfølgere samtidig.

Jon Landau, medproducent på 'Avatar', afkræfter dog dette:

- Vi skyder to film back-to-back, men ikke en tredje.

Om det betyder, at de aldrig har tænkt sig at producere en fjerde film, er uvist, men måske afhænger det af, hvordan de to planlagte efterfølgere klarer sig. Eller af om Cameron bliver træt af universet undervejs.


Avatar 2 får sandsynligvis dansk premiere den 18. december 2014, men der hersker stadig tvivl om, hvorvidt dette er den endelige dato.