Gambleren Bruce Willis

Trailer til komedien 'Lay the Favorite'
Bruce Willis og Rebecca Hall
(© SF Film)

Bruce Willis må være en af tidens mest produktive skuespillere. Den 57-årige Hollywood-stjerne er med i ikke færre end seks film i 2012. En af disse er komedien 'Lay the Favorite', hvor Rebecca Hall dog spiller hovedrollen.

Filmen har fået sin første trailer, hvor vi møder Hall som en tidligere stripper, der hellere vil være cocktail-servitrice i Las Vegas. Da hun møder gambleren Dink (Willis), der ser hende som sin lykkeamulet, begynder pengene at strømme ind. Men vil heldet blive ved?

Ud over Willis og Hall finder vi Catherine Zeta-Jones (Lokkeduen), Joshua Jackson (Sex Games) og Vince Vaughn (Wedding Crashers) på rollelisten til filmen, der er instrueret af Stephen Frears (High Fidelity).

Lay the Favorite får dansk premiere den 23. august.