To Sølvbjørne til 'En kongelig affære'

Fornem dansk aften i Berlin
Billede

Selvom det ikke blev til en Guldbjørn til det danske drama, En kongelig affære, blev det alligevel en stor aften i Tysklands hovedstad.

'En kongelig affære' vandt en Sølvbjørn for både Bedste originale manuskript af Rasmus Heisterberg og Nikolaj Arcel, hvor sidstnævnte også har instrueret filmen om det historiske og royale trekantsdrama.

Endnu mere overraskende kunne debutanten Mikkel Boe Følsgaard forlade podiet med en Sølvbjørn for Bedste mandlige hovedrolle takket været præstationen som Christian den 7.

Filmen, der har Mads Mikkelsen i rollen som Struensee, får biografpremiere den 29. marts.

Berlinalens største pris, Guldbjørnen for Bedste film, gik til den italienske ’Ceasar Must Die’ af Paolo og Vittorio Taviani.