Cookie- og Privatlivspolitik
Guide til Sherlock Holmes

Guide til Sherlock Holmes

Bag om mesterdetektiven

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)

Vi kender ham fra film og TV som mesterdetektiven over dem alle, senest i Guy Ritchies biografaktuelle Sherlock Holmes 2: Skyggespillet. Men hvem er Sherlock Holmes egentlig? Vi bringer en guide til den engelske snushane.

Den litterære Holmes
Sherlock Holmes, fra 221B Baker Street i London, har været litteraturens mest berømte detektiv siden 1891. Det var her, figuren fik sit gennembrud med korte historier i Strand Magazine, som året efter blev samlet i ’The Adventures of Sherlock Holmes’, der for alvor gjorde Sherlock Holmes berømt og ikke mindst til en økonomisk lukrativ karakter.

Forinden havde den skotske forfatter, Arthur Conan Doyle (1859-1930), skrevet to romaner med detektiven i hovedrollen, men hverken 'A Study in Scarlet' (1887) eller 'The Sign of Four' (1888) vakte i sin tid den store opmærksomhed, og der var på ingen måde tale om en øjeblikkelig succes. Den kom til gengæld med de korte historier om Sherlock Holmes og Dr. Watson, og fænomenet blev faktisk så populært, at Conan Doyle blev træt af sin egen opfindelse og lod hans helt dræbe af ærkefjenden Moriarty. Det skete i novellen 'The Final Problem' fra 1893 (der findes i 'The Memoirs of Sherlock Holmes'), hvor både Holmes og Moriarty antydes at være styrtet i døden ved et schweizisk vandfald.

Med detektivens endeligt kunne Conan Doyle koncentrere sig om historiske romaner frem for de mere kulørte kriminalhistorier, men presset fra begejstrede krimifans (og manglende succes med andre værker) fik forfatteren til at skrive sin tredje deciderede Sherlock Holmes-roman - 'The Hound of the Baskervilles' (1902).

Historien blev den mest kendte om den geniale detektiv, der med strengt logiske følgeslutninger og fremgangsmetoder atter klarer ærterne, mens tidens moral trues af mørke og driftige kræfter symboliseret ved den djævelske titelhund. Holmes var ellers død, men det problem blev i første omgang løst ved at lade historien finde sted før 'The Final Problem' og senere bortforklaret med, at detektiven slet ikke døde ved det kun tilsyneladende skæbnesvangre vandfald. Herefter kunne Conan Doyle fortsætte sine fortællinger, og det blev i alt til fire romaner og 56 noveller om verdens mest berømte detektiv, der siden har været udødelig.

A Study in Scarlett

Sherlock Holmes på film
Guy Ritchies fortolkninger af Sherlock Holmes er naturligvis langt fra de første film af slagsen. Ifølge IMDb.com findes der 250 forskellige film- og TV-versioner af historierne, og skuespilleren Eille Norwood har rekorden med 47 spillefilm som detektiven. Den mest ikoniske Sherlock-skuespiller er nok Basil Rathbone, der fra 1930 og 20 år frem var indbegrebet af den piberygende karakter, der siden har været populær af flere omgange - bl.a. som Disney-tegnefilm i 80erne og som TV-serien 'Sherlock' fra 2010 med Benedict Cumberbatch i titelrollen og Martin Freeman som Dr. Watson.

Sherlock Holmes

Sherlock Holmes (2009)

Sherlock Holmes karakteristika
Skuespiller: Robert Downey, Jr.
Medhjælper: Dr. John Watson (Jude Law)
Beskæftigelse: Privatdetektiv
Kendetegn: Piberygende og ulasteligt klædt
Kærlighedsliv: Ugift, men har et godt øje til tyven Irene Adler (Rachel McAdams)
Våben: Revolver og stave. Også dygtig til nærkamp
Personlighed: Overlegent intellekt og næsten overnaturligt øje for detaljer. Kan dog også være hemmelighedsfuld og lusket og bruger gerne forklædning til at opnå sine mål
Særlige evner: Mester i strengt logiske følgeslutninger og deduktive metoder
Svaghed: Tendens til depression og bevidsthedsudvidende stoffer

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Thomasuser/117955

Dejligt at se at der er fans eller folk/mennesker herinde som anerkender Jeremy Brett som den rigtige S. H. :)
Ang. S. Holmes skulle være taget af sendefladen på dr 2, er vist kun pga. nytårs programmet. Ville tro at det starter normalt op igen, medmindre at det var den/det sidste film/afnit der kom i fredags(som jeg ikke så hulk hulk snøft)
Måske nogen der ved bedre... ???

Mehmetuser/963403

Sej artikel om Sherlock Holmes
Man får lysten til at læse bøgerne

Line FS

Orv artikel om Sherlock Holmes, så bliver man glad som stor Sherlock Holmes fan! ey ey!
Uden tvivl enig med Thomas og katteven - Jeremy Brett er og BLIVER den ægte Sherlock Holmes når vi taler om film/tv- "adoptioner" !!
Og jeg må lige sige som Stine siger, det er Strand Magazine, og ikke Strange...

Stine

Ret mig hvis jeg tager fejl, men hed magasinet, som Sherlock Holmes novellerne blev publiceret i, ikke Strand Magazine, og ikke Strange?

SSuser/10172

Du har ret. Stavefejlen er hermed rettet.

Hilsen Søren - kino.dk

Thomasuser/117955

3 ord/navne kan jeg komme på i forbindelse med Sherlock Holmes - Jeremy Brett, Jeremy Brett, Jeremy Brett...
Det er og bliver den eneste Sherlock der er i mine øjne. Kan ganske vist ikke tale med om de andre, da jeg simpelthen ikke gider at spilde min tid på dem, ikke fordi de er ringe(har jo ikke set dem) men efter at have oplevet en Jeremy Brett folde sig ud, i fuld flor med alt hans mimik, kropsholdninger, underfundighed og kvikke bemærkninger, kan jeg på ingen måder forholde mig til andre end ham(Jeremy)spille Sherlock.(men ingen S. H. uden Dr. Watson, som spilles bedst efter mit hoved af Edward Hardwicke)Virkelig en fremragende "sidekick" til S. H. Sikkert ikke den bedste skuespiller på daværende tidspunkt, men den bedste til lige præcis den rolle !!!
Tør vædde en bajer på, at hvis Sir Athur Conan Doyle var levende, ville han foretrække Jeremy Brett som Sherlock Holmes. Kan slet, slet ikke forstå at Jeremy ikke bliver nævnt i jeres "Guide til Sherlock Holmes" artikel !!!!
Han er jo nærmest den eneste som er blevet vist herhjemme på tv indenfor de sidste 20-30 år !!!.
Dr 2 viser ham jo hver fredag fra kl 20. Så hvis nogen derude mangler noget underholdning, noget mærkeligt, en gåde/mysterie der skal løses, en mand der har flere ansigtstræk end folk har underbukser, så tjek S. Holmes på Dr 2 hver fredag kl 20 !!! Skuespilleren Jeremy Brett ER bare fantastisk til at portrættere S. H.

Ann-Britt

Det er vi fuldstændig enig om, Thomas ;o)

Han kan i den grad de der skiftende sindstemninger og er tydeligvis usikker overfor det kvindelige køn.
Desværre kan jeg se på tv-oversigterne, har DR2 taget Sherlock Holmes af plakaten igen, men de kan købes ret billigt på dvd'er (har selv købt flere i TP-Musiks butikker).

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jacob

Jeg er også delt, men respekt for at han siger fra. Måske han også er lidt usikker efter kritikken af Krystalkraniets Kongerige.

20 timer siden
Thomas

Hej. Jeg er en kæmpe Terminator fan. Jeg er enig med mange i at de 2 første film er de bedste. Men syntes egentlig at de alle er gode.

23 timer siden
Wayne

Spielberg har været perfekt som formidler af Indy's eventyr - og ville helt sikkert kunne have gjort det igen.

1 dag siden
Jacob

Synes at de to seneste Jurassic World har været tynget af CGI dinoer, samt at det har været nærmest ufrivillig komisk med Indominus Rex og Indorapt

2 dage siden
Wayne

Beklager - jeg har vist taget den fra hukommelsen, og ikke tjekket IMDb :-). Og Leiter var vist en tastefejl.

3 dage siden

Aktive debatter