Michael Fassbender er den nye Lance Henriksen

X-Men: First Class-stjernen skal spille robot i Alien-prequelen 'Prometheus'
Lance Henriksen som Bishop i 'Aliens' og Michael Fassbender i 'Inglourious Basterds'
(© Fox / UIP)

Ian Holm har gjort det. Og Lance Henriksen har. Nu er det Michael Fassbenders tur til at spille android (menneskelignende robot) i en Alien-film.

Damon Lindoff, der er manuskriptforfatter til 'Prometheus', som foregår i Alien-universet, bekræfter rygtet. Han nævner yderligere, at idéen stammer fra 'Blade Runner', hvor man stiller sig selv spørgsmålet om, hvordan det er at se tingene ud fra en robots synspunkt.

I Alien spillede Ian Holm Ash, en android der ender med at forsøge at tage livet af hovedpersonen Ripley (Sigourney Weaver). I Aliens er Lance Henriksen den umenneskeligt selvopofrende Bishop, som ender med at redde hende.

Hvordan Fassbenders android kommer til at agere, er endnu uvist, men det bliver spændende at se ham løfte arven fra to klassiske Alien-roller.

Prometheus får premiere den 31. maj 2012.