Lynguide til The Fast and the Furious-serien

Sømmet i bund!
Paul Walker og Vin Diesel i 'Fast and Furious 5'
(© UIP)
Hurtige biler blandet med Vin Diesel og letpåklædte damer er tilbage med ’Fast Five’. Vi bringer en lynguide til den højoktane filmfranchise.

The Fast and the Furious (2001)

Tagline:
If you have what it takes... You can have it ALL!
Instruktør: Rob Cohen
Skuespillere: Paul Walker, Vin Diesel, Michelle Rodriguez, Jordana Brewster
Indtjening på verdensplan: $207,3 millioner
Solgte billetter i Danmark: 50.852 stk.

En undercover betjent (Paul Walker) infiltrerer en gruppe gaderacere i Los Angeles, ledet af Dominic Toretto (Vin Diesel), og bliver langsomt en del af subkulturens værdier og egne regler. Seriens første film betegnes stadig som den bedste takket været troværdige karakterer og særdeles effektiver biljagter.

2 Fast 2 Furious (2003)
Tagline: How Fast Do You Want It?
Instruktør: John Singleton
Skuespillere: Paul Walker, Tyrese Gibson, Eva Mendes
Indtjening på verdensplan: $236,4 millioner
Solgte billetter i Danmark: 117.180 stk.

Større, vildere og mere fjollet fortsættelse hensat til Florida uden Vin Diesel og de kvindelige stjerner fra etteren. Denne gang må Brian O'Conner (Paul Walker) bruge de fartglades hjælp til at få krammet på en narkohandler.

The Fast and the Furious: Tokyo Drift (2006)
Tagline: If You Ain't Outta Control, You Ain't In Control
Instruktør: Justin Lin
Skuespillere: Lucas Black, Zachery Ty Bryan, Bow Wow
Indtjening på verdensplan: $158,5 millioner
Solgte billetter I Danmark: 71.620 stk.

Den Tokyo-baserede og ”falske” Fast and Furious-film havde hverken Paul Walker, Vin Diesel eller nogen andre kendte navne på rollelisten og er seriens mindst succesfulde. Til gengæld introducerede den publikum for køreteknikken drifting.

Fast and Furious (2009)
Tagline: New Model. Original Parts.
Instruktør: Justin Lin
Skuespillere: Vin Diesel, Paul Walker, Jordana Brewster, Michelle Rodriguez
Indtjening på verdensplan: $353,2 millioner
Solgte billetter i Danmark: 160.462

Det originale hold vendte endelig tilbage, men desværre i selskab med computeranimerede biljagter i mineskakter, der lå milevidt fra de realistiske og ægte af slagsen fra etteren. Alligevel blev den fjerde film i serien den hidtil mest succesfulde.

Fast and Furious 5 (2011)
Tagline: Summer Begins April 29
Instruktør: Justin Lin
Skuespillere: Paul Walker, Vin Diesel, Dwayne Johnson, Jordana Brewster, Tyrese Gibson
Indtjening på verdensplan: ?
Solgte billetter i Danmark: ?

Vin Diesel og Paul Walker befinder sig atter i hurtige biler på den forkerte side af loven med Dwayne Johnson i hælene. I seriens femte film, der eftersigende skruer ned for computereffekterne til fordel for den klassiske biljagt, spiller Vin Diesel og Dwayne Johnson sammen for første gang nogensinde.

The Fast and the Furious 1-5