”Der var dage, hvor man bare stod i blod op til knæene...”
Ethan Hawke om at indspille vampyrfilmen ’Daybreakers’
Den 21. januar har Daybreakers premiere.
'Daybreakers' er en vampyrfilm for voksne, der byder på et originalt plot om en verden, hvor vampyrerne har overtaget og nu mangler den mest basale fødevare, nemlig mennesker.
Kino.dk fik en sludder med filmens stjerne Ethan Hawke, om at indspille blodige scener og om at blive instrueret af identiske tvillinger.
Hvordan har du det med at vampyrfilm er så oppe i tiden?
Ved du hvad, da jeg læste manuskriptet for første gang, var hele vampyr-bølgen endnu ikke startet. Så jeg synes faktisk, det var et meget originalt tidspunkt at genoplive vampyr-filmene. Men nu er det vist næppe os, der får kredit for det.
Er du så glad for, at det netop er jeres film der forholder sig til den klassiske vampyrgenre, og at der ikke er en high school romance indblandet?
Jeg synes det er ret fedt at vi har en vampyrfilm med voksen censur, for der skal være noget bad ass over den slags film. ’Daybreakers’ er nærmest den første post teenage vampyrfilm i 10 år… men jeg kan virkelig ikke sige et dårligt ord om ’Twilight’, min datter er nemlig en kæmpe fan.
'Daybreakers' er din første gyserfilm…
Ja, og det var en meget anderledes oplevelse for mig. Jeg aner jo virkelig ikke hvordan man laver en scene, hvor der er et hoved der eksploderer og gigantiske flagermus der flyver rundt om en.
Men jeg ved dog ikke helt, hvad man skal kalde ’Daybreakers’. Det er ikke en ren gyserfilm som f.eks. ’Dawn of the dead’, men det er klart en genrefilm, og det fede ved genrefilm er, at de kan berøre alverdens slags emner, så længe der bare er et slags monster med et eller andet sted. ’Daybreakers’ har en intelligent historie, og jeg er vild med en god genrefilm, der har en slags allegori indbygget. Det var det John Carpenter gjorde så overbevisende.
Kan du fortælle mere om allegorien i filmen?
Den tydeligste allegori er, at menneskeheden er ved at ødelægge sine naturlige ressourcer. Filmen stiller spørgsmålet: ”Skal vi vente med at gøre noget, til der ikke er flere mennesker tilbage at spise?”. Men den kunne ligeså godt spørge: ”Skal vi vente til Polarisen er helt væk?”
Det mest interessante er, at filmen forvandler os mennesker til polarisen, til de indfødte indianere eller til malkekøerne om man vil. Alle er jo ligeglade med, at vi bare slagter grise, køer og kyllinger, men med mennesker er det selvfølgelig anderledes.
Hvad tiltrak dig til dette projekt?
Jeg må sige, det var de to instruktører. De her to australske store drenge var bare vildt imponerende. Deres passion er spændende at være i nærheden af, og de tager ikke det at lave film for givet. De har den der glæde ved at skabe og den der kærlighed til film, som folk som Quentin Tarantino også har.
Deres fortælling er heller ikke baseret på en tegneserie eller et andet forlæg, som så mange film er nu om dage. Den er fuldstændig original. Og så elskede jeg deres gammeldags tilgang til filmkunsten. De er så old school. De brugte tiden på at nørde med makeup-løsninger og dukker i stedet for at sidde foran en computer.
Er det rigtigt at de skrev rollen med dig i tankerne?
Ja, det siger de, og der findes originale tegninger til filmen, der viser billeder med mit ansigt fra andre film … bare med hugtænder. Jeg har faktisk aldrig rigtig forstået hvorfor netop mig, jeg er jo ikke ligefrem en action-helt. Men måske var ideen at vise helt almindelige mennesker som vampyrer.
Er det bare en almindelig arbejdsdag når man er omringet af bunker af lig?
Der var dage, hvor man bare stod i blod op til knæene ... det er præcis de dage, hvor man tænker: ”Hvis den her film stinker, begår jeg selvmord”, forstår du hvad jeg mener? Man forestiller sin bedstemor se en omringet af kropsdele og bare ryste på hovedet.
Hvordan var det at blive instrueret af identiske tvillinger?
Det var udfordrende og samtidig sjovt. Den ene ville komme hen til en og sige: ”Prøv at virke lidt mere skræmt..”, og så kom den anden hen og sagde: ”Godt arbejde, men du virkede lidt skræmt”. Og så gik de over i deres respektive hjørne og småskændtes som brødre, for derefter at komme tilbage og sige: ”Bare fortsæt med det du gør”. Det skete konstant.
Din karakter er meget intelligent og analytisk tænkende, var det svært...
... om det var svært for en dum spade som mig at spille intelligent (han griner) ...
Nej, det jeg ville sige var, at din karakter ikke er som den typiske mandlige action-helt disse dage. Din rolle er ikke særlig fysisk...
Ja, det var lidt sjovt, for jeg følte tit, at jeg var med i Mad Max II, men at jeg bare var ham der snakkede, mens alle andre sloges. Man kan vist ikke have en lukrativ karriere i film uden at slå en masse mennesker ihjel. Det er lidt bizart. Kun få skuespillere har faktisk formået dette.
Hvad er din største frygt som skuespiller?
Ikke at blive ansat igen. Det er sikkert alles frygt, vi ved jo alle, hvordan en stor del af ens karriere også bygger på tilfældighed og held. Der er jo så mange talentfulde skuespiller derude.
Er du interesseret i at lave en fortsættelse til 'Daybreakers'?
Om jeg kunne være min generations bud på Christopher Lee? Jo da, hvis manuskriptet er godt, hvorfor ikke. Jeg ville også lave en fortsættelse til ’Gattaca’ hvis manuskriptet var godt.
Jeg ser ’Daybreakers’ som en slags 'Mad Max', hvor den første film var lille og ydmyg og den anden meget større. Med ’Daybreakers’ kunne vi ikke visualisere en hel verden af vampyrer, men vi kunne vise et udsnit. En fortsættelse kunne derfor blive ret kick ass-agtig.
Læs også interviewet med de to instruktører, og glæd dig til senere på ugen, hvor du kan læse et interview med filmens anden stjerne, Willem Dafoe.
'Daybreakers' er en vampyrfilm for voksne, der byder på et originalt plot om en verden, hvor vampyrerne har overtaget og nu mangler den mest basale fødevare, nemlig mennesker.
Kino.dk fik en sludder med filmens stjerne Ethan Hawke, om at indspille blodige scener og om at blive instrueret af identiske tvillinger.
Hvordan har du det med at vampyrfilm er så oppe i tiden?
Ved du hvad, da jeg læste manuskriptet for første gang, var hele vampyr-bølgen endnu ikke startet. Så jeg synes faktisk, det var et meget originalt tidspunkt at genoplive vampyr-filmene. Men nu er det vist næppe os, der får kredit for det.
Er du så glad for, at det netop er jeres film der forholder sig til den klassiske vampyrgenre, og at der ikke er en high school romance indblandet?
Jeg synes det er ret fedt at vi har en vampyrfilm med voksen censur, for der skal være noget bad ass over den slags film. ’Daybreakers’ er nærmest den første post teenage vampyrfilm i 10 år… men jeg kan virkelig ikke sige et dårligt ord om ’Twilight’, min datter er nemlig en kæmpe fan.
'Daybreakers' er din første gyserfilm…
Ja, og det var en meget anderledes oplevelse for mig. Jeg aner jo virkelig ikke hvordan man laver en scene, hvor der er et hoved der eksploderer og gigantiske flagermus der flyver rundt om en.
Men jeg ved dog ikke helt, hvad man skal kalde ’Daybreakers’. Det er ikke en ren gyserfilm som f.eks. ’Dawn of the dead’, men det er klart en genrefilm, og det fede ved genrefilm er, at de kan berøre alverdens slags emner, så længe der bare er et slags monster med et eller andet sted. ’Daybreakers’ har en intelligent historie, og jeg er vild med en god genrefilm, der har en slags allegori indbygget. Det var det John Carpenter gjorde så overbevisende.
Kan du fortælle mere om allegorien i filmen?
Den tydeligste allegori er, at menneskeheden er ved at ødelægge sine naturlige ressourcer. Filmen stiller spørgsmålet: ”Skal vi vente med at gøre noget, til der ikke er flere mennesker tilbage at spise?”. Men den kunne ligeså godt spørge: ”Skal vi vente til Polarisen er helt væk?”
Det mest interessante er, at filmen forvandler os mennesker til polarisen, til de indfødte indianere eller til malkekøerne om man vil. Alle er jo ligeglade med, at vi bare slagter grise, køer og kyllinger, men med mennesker er det selvfølgelig anderledes.
Hvad tiltrak dig til dette projekt?
Jeg må sige, det var de to instruktører. De her to australske store drenge var bare vildt imponerende. Deres passion er spændende at være i nærheden af, og de tager ikke det at lave film for givet. De har den der glæde ved at skabe og den der kærlighed til film, som folk som Quentin Tarantino også har.
Deres fortælling er heller ikke baseret på en tegneserie eller et andet forlæg, som så mange film er nu om dage. Den er fuldstændig original. Og så elskede jeg deres gammeldags tilgang til filmkunsten. De er så old school. De brugte tiden på at nørde med makeup-løsninger og dukker i stedet for at sidde foran en computer.
Er det rigtigt at de skrev rollen med dig i tankerne?
Ja, det siger de, og der findes originale tegninger til filmen, der viser billeder med mit ansigt fra andre film … bare med hugtænder. Jeg har faktisk aldrig rigtig forstået hvorfor netop mig, jeg er jo ikke ligefrem en action-helt. Men måske var ideen at vise helt almindelige mennesker som vampyrer.
Er det bare en almindelig arbejdsdag når man er omringet af bunker af lig?
Der var dage, hvor man bare stod i blod op til knæene ... det er præcis de dage, hvor man tænker: ”Hvis den her film stinker, begår jeg selvmord”, forstår du hvad jeg mener? Man forestiller sin bedstemor se en omringet af kropsdele og bare ryste på hovedet.
Hvordan var det at blive instrueret af identiske tvillinger?
Det var udfordrende og samtidig sjovt. Den ene ville komme hen til en og sige: ”Prøv at virke lidt mere skræmt..”, og så kom den anden hen og sagde: ”Godt arbejde, men du virkede lidt skræmt”. Og så gik de over i deres respektive hjørne og småskændtes som brødre, for derefter at komme tilbage og sige: ”Bare fortsæt med det du gør”. Det skete konstant.
Din karakter er meget intelligent og analytisk tænkende, var det svært...
... om det var svært for en dum spade som mig at spille intelligent (han griner) ...
Nej, det jeg ville sige var, at din karakter ikke er som den typiske mandlige action-helt disse dage. Din rolle er ikke særlig fysisk...
Ja, det var lidt sjovt, for jeg følte tit, at jeg var med i Mad Max II, men at jeg bare var ham der snakkede, mens alle andre sloges. Man kan vist ikke have en lukrativ karriere i film uden at slå en masse mennesker ihjel. Det er lidt bizart. Kun få skuespillere har faktisk formået dette.
Hvad er din største frygt som skuespiller?
Ikke at blive ansat igen. Det er sikkert alles frygt, vi ved jo alle, hvordan en stor del af ens karriere også bygger på tilfældighed og held. Der er jo så mange talentfulde skuespiller derude.
Er du interesseret i at lave en fortsættelse til 'Daybreakers'?
Om jeg kunne være min generations bud på Christopher Lee? Jo da, hvis manuskriptet er godt, hvorfor ikke. Jeg ville også lave en fortsættelse til ’Gattaca’ hvis manuskriptet var godt.
Jeg ser ’Daybreakers’ som en slags 'Mad Max', hvor den første film var lille og ydmyg og den anden meget større. Med ’Daybreakers’ kunne vi ikke visualisere en hel verden af vampyrer, men vi kunne vise et udsnit. En fortsættelse kunne derfor blive ret kick ass-agtig.
Læs også interviewet med de to instruktører, og glæd dig til senere på ugen, hvor du kan læse et interview med filmens anden stjerne, Willem Dafoe.