Fra 'Evil Dead' til 'Spider-Man'

Stem på den bedste Sam Raimi-film.
Billede
Instruktøren Sam Raimi er måske ikke lige så kendt et navn som Steven Spielberg.

Han er dog for mange filmentusiaster lig med unikke gys og kulørt underholdning i verdensklasse.

Den habile biografgænger kender ham fra ‘Spider-Man’-trilogien (2002-2007) og kan måske også huske den paranormale thriller The Gift (2000) eller den feministiske western 'The Quick and the Dead' (1995).

Men allerede før disse var Sam Raimi et navn, ja næsten en legende.

Det hele startede i en mørk skov tilbage i 1981 med gyseren ’The Evil Dead’. Denne og de to efterfølgere er i dag kult indenfor sin genre, og er de film, der bedst repræsenterer Raimi’s unikke blanding af gru og grin.

Der har dog også været plads til enkeltværker I Raimi’s karriere. Den første film 'Crimewave' (1985), der var skrevet af Joel og Ethan Coen, og superheltefilmen 'Darkman' (1990) var begge mørke film, mens For Love of the Game (1999) og ’A Simple Plan’ (1998) begge skilte sig ud som underspillede dramaer.

Den trettende film
Den biografaktuelle gyser Drag Me to Hell markerer Raimi’s tilbagevenden til sin oprindelige favorit-genre, og er ganske passende den makabre instruktørs trettende film.

I fremtiden kan vi glæde os til den fjerde ’Spider-Man’-film og en genindspilning af ’The Evil Dead’. Indtil da beder vi jer stemme på netop jeres favorit Raimi-film… Hvis I altså tør!

Se også vores billedgalleri med alle Raimi's film