Genindspilles 'Alien'?

Endnu en genfortolkning af en klassiker kan være på vej.
Billede
Alien – hyldet, dyrket og elsket i 30 år og nu er tiden inde til en genindspilning if. et ondskabsfuldt rygte.

Det vides ikke, om der er tale om en egentlig genindspilning, en genfortolkning eller en oprindelseshistorie, men sidstnævnte lyder mest interessant, da det kan forklare de adskillige ukendte faktorer i Ridley Scotts film fra 1979.

Instruktøren bliver eftersigende reklamefilmsmanden Carl Erik Rinsch, og selvom man kan argumentere at Ridley Scott også startede som instruktør af reklamer, lyder det ikke ligefrem lovende.

Ridley Scott og hans lillebror Tony Scott skulle dog være tilknyttet filmen som producere, men spørgsmålet er om dette legitimerer projektet?