Megan Fox får rolle i 'Jonah Hex'

Rollelisten består nu af Megan Fox, Josh Brolin og John Malkovich.
Billede
’Jonah Hex’ hører måske ikke blandt de mest populære tegneserier, men filmatiseringen bliver ikke desto mindre taget yderst seriøs.

Først blev Jimmy Hayward (Horton Hears a Who!) tilknyttet som instruktør, og da Josh Brolin fik titelrollen som den vansirede dusørjæger og skurkerollen gik til John Malkovich, blev projektet pludseligt taget alvorligt.

Tilføjelsen af Megan Fox som revolverbabe vil sikkert fange de onde revolvermænds opmærksomhed, og det gør naturligvis ikke filmen mindre interessant, selvom vi må vente til august 2010 med at se resultatet.

Tegneseriefiguren Jonah Hex så dagens lys for første gang i 1972, og den utiltalende anti-helt, der lever som dusørjæger efter den amerikanske borgerkrig, fik sit eget blad fem år senere.


© 2006 DC Comics