Stephen King var kendt for at hade superheltefilm... indtil nu

Kalder den "inderlig, sjov og iøjefaldende"
Billede
(© Warner Bros.)

Gysets mester, Stephen King, er kendt for at have et lidt anstrengt forhold til superheltegenren, men en ny film har alligevel vakt opsigt hos den 75-årige forfatter.

Warner Bros. kommende film, The Flash, har allerede fået masser af rosende ord med på vejen fra bl.a. Tom Cruise, James Gunn og en række anmeldere, men nu er turen altså kommet til en person, der ellers er kritisk overfor genren.

I et opslag på Twitter skriver Stephen King:

- Jeg fik en forhåndsvisning af 'The Flash' i dag. Som regel bryder jeg mig ikke så meget om superheltefilm, men denne her er speciel. Den er inderlig, sjov og iøjnefaldende. Jeg elskede den.

 

LÆS OGSÅ: Ny DC-film overgår hypen: "En af de bedste superheltefilm nogensinde"

Store ord fra den legendariske forfatter af bl.a. 'It', 'The Green Mile' og 'Shawshank Redemption', og det har faktisk fået en anden Twitter-bruger til at stille spørgsmålet om, hvorvidt det er sandt.

- For helvede, ja det er, svarer James Gunn stolt.

Gunn har ikke haft noget med selve produktionen af 'The Flash' at gøre i udgangspunktet, men er siden blevet hyret som chef for filmene om DC’s superhelte, og derfor har han selvfølgelig en aktie i at få den ud over rampen i biograferne.

Universer kolliderer i 'The Flash', når Barry Allen som Flash bruger sine superkræfter til at rejse tilbage i tiden for at ændre en skelsættende begivenhed i hans barndomshjem. Men hans forsøg på at redde familiens skæbne får store konsekvenser. Barry fanges i en ny virkelighed, hvor flere bekendte personer, både helte og skurke, vender tilbage.

Barry har brug for hjælp for at kunne redde den verden, han befinder sig i, og vende tilbage til fremtiden, som han kender.

Bruce Wayne er for længst gået på pension som Batman men er samtidig den eneste, der kan hjælpe og måske befri den indespærrede og ukendte superhelt fra planeten Krypton... Og hvis planen lykkedes, vil det så overhovedet være nok til at nulstille universerne?

 

LÆS OGSÅ: Billetsalget til 'The Flash' er startet på kino.dk

Michael Keaton vender tilbage som Batman fra filmene i 1989 og 1992, og ved siden af ham står bl.a. Ezra Miller som Flash og Sasha Calle som Supergirl. Andy Muschietti (It) instruerer filmen.

'The Flash' får biografpremiere den 14. juni.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)