Se den første lange trailer til Disney's 'Den lille havfrue' med alle de ikoniske karakterer

Se også den første plakat
Billede
(© Disney)

Indtil videre har Disney kun delt to korte teasers for den kommende live-action udgave af Disney-klassikeren Den lille havfrue. Men nu er den første lange trailer på 2 minutter og 20 sekunder landet - og vi får et godt indblik i, hvad der venter. Både når det kommer til handling, ikoniske karakterer og den flotte visuelle side.

Se traileren øverst - og den første plakat nederst.

I hovedrollen som havfruen Ariel ses Halle Bailey overfor bl.a. Jonah Hauer-King som Prins Erik,  Javier Bardem som Kong Triton og Melissa McCarthy som blæksprutten Ursula samt Jacob Tremblay som stemmen til fisken Tumle (ham ser vi også i den nye trailer) og Awkwafina, der er stemmen bag mågen Skralde.

'Den lille havfrue' er instrueret af Rob Marshall, der har stået bag kameraet på film som musicalen ChicagoPirates of the Caribbean 4 og senest Mary Poppins vender tilbage.

 

LÆS OGSÅ: Overblik: Disney har 15 genindspilninger på vej

Traileren ser ud til at følge grundstrukturen fra tegnefilmen fra 1989, hvor havfruen falder for en menneskelig prins. Mange af de originale sange fra 1989-versionen vil også være at finde i den nye, mens komponist Alan Menken og musik-geniet Lin-Manuel Miranda (Encanto, Hamilton) vil stå bag en række nye musikalske tilføjelser.

Rob Marshall, der instrueret bl.a. 'Chicago' og 'Mary Poppins vender tilbage', står bag kameraet på Disney-musicalen.

'Den lille havfrue' får premiere den 25. maj 2023.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)