Trailerpremiere: Populær dansk børnebog går til filmen - hils på Roselil og vennerne

'Roselil og Stentrolden' får premiere i vinterferien
Billede
(© Dansk Tegnefilm ApS)

Josefine Ottesens populære danske børnebøger om blomsterfeen Roselil går til filmen og rammer biograferne til vinterferie. 

I dag kan vi præsenterer den første trailer til Roselil og Stentrolden.

Se traileren øverst.

Den danske animationsfilm udspiller sig i det eventyrlige Sommerland, hvor den ensomme blomsterfe Roselil bor.

Roselils største drøm er at få en ven, men usikkerhed forhindrer hende i at opnå sit ønske. En dag møder dog den seje og rebelske sommerfugl Silke, og de bliver lynhurtigt venner - selvom de er hinandens modsætninger.

Silke vil på opdagelse i Sommerlandet, mens den forsigtige Roselil helst vil blive hjemme i sin Rosenbusk. Men da Silke bliver kidnappet af en ond Stentrold, må Roslil finde alt sit mod og begive sig ud på en farefuld rejse for at redde sin ven.

LÆS OGSÅ: Katte, kaniner og krokodiller: Her er 6 film-anbefalinger for hele familien i julen

Bag filmen står den debuterende instruktør Karla Nor Holmbäcks, der selv fik læst Josefine Ottesens bøger højt som barn. Hun udtaler i pressemeddelsen:

- Når jeg tænker tilbage på mit 6-årige jeg, ville jeg ønske, at der fandtes en film som 'Roselil og Stentrolden', der skildrede venskab på godt og ondt, og modet til at stå ved sig selv og kaste sig ud i det usikre.

Blandt animationsfilmen stemmer fra man store danske navne som Ghita Nørby, Rasmus Botoft, Bodil Jørgensen, Anne Marie Helger og flere andre. Mens musikeren Pil, der er kendt for hittet 'Nattely' og samarbejder med bl.a. Burhan G, har skrevet og sunget flere sange til filmen.

Filmen er produceret af den rutinerede Marie Bro fra Dansk Tegnefilm ApS, der har stået bag en lang række populære animationstitler som de fire spillefilm om Cirkeline, filmene om 'Cykelmyggen Egon' og 'Rita og Krokodille'. Titler som de fleste børnefamilier nok vil kunne nikke genkendende til.

'Roselil og Stentrolden' får premiere den 9. februar.

 

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)