Katte, kaniner og krokodiller: Her er 6 film-anbefalinger for hele familien i julen

Biografhygge med hele familien
Billede
(© Min ven, krokodillen / SF)

Det er blevet jul igen, og som man siger: Julen er børnenes fest.

Derfor er det også det perfekte tidspunkt at tage hele familien under armen og vende snuden mod biografsalens mørke.

I den forbindelse har vi samlet 6 gode biografaktuelle familiefilm, som helt sikkert vil både underholde og tilfredsstille enhver smag. Titlerne præsenteres i premieredato-rækkefølge med de nyeste øverst.

Læs mere om de forskellige biografaktuelle familiefilm herunder:

UIP  Den bestøvlede kat og ønskestjernen

Foto: UIP

Den bestøvlede kat og ønskestjernen

Verdens mest hårdkogte og nuttede kat vender tilbage i sin anden solofilm efter at blive introduceret i Shrek-filmserien.

Den Bestøvlede Kat har nu fundet ud af, at han har brugt otte ud af sine ni katteliv, og derfor begiver han sig ud på en farefuld rejse for at finde det mytiske "Sidste Ønske" og få genskabt alle sine ni liv.

'Den bestøvlede kat og ønskestjernen' har premiere lige op til jul den 22. december. Find billetter her:

Min ven, krokodillen / SF

Foto: SF Studios

Min ven, krokodillen

I denne sjove familiefilm flytter en familie til New York. Her har deres yngste søn, Josh, det svært med at falde til i den nye skole og med de nye venner. Men da han møder Lyle, en syngende krokodille, som elsker boblebade, kaviar og musik oppe på loftet i det nye hjem, ændrer det alt.

De bliver hurtigt bedste venner, men da Lyle bliver truet af den onde nabo, Hr. Grumps, må Primm-familien sammen med Lyles karismatiske ejer, Hector P. Valenti, vise verden, at man sagtens kan finde familie de mest uventede steder, og at der intet er galt med en stor syngende krokodille med en endnu større personlighed.

Find billetter til 'Min ven, krokodillen' her:

 

Verdens bedste fødselsdag / Angel Films

Foto: Angel Films

Verdens bedste fødselsdag

Hvis man skal have de små med i biografen, kan man med fordel fange denne søde film om kaninen Charlie.

Som alle andre 5-årige glæder han sig meget til sin fødselsdag, men det ser dog ud til, at dagen bliver helt anderledes, end han havde forestillet sig.

Hans lillesøster er nemlig blevet syg, og pludselig er der ingen til at fejre ham. Han beslutter sig derfor for at tage hen til sin bedstemor, hvilket bliver startskuddet for et uventet eventyr.

Find billetter til 'Verdens bedste fødselsdag' her:

 

En forunderlig verden / Disney

Foto: Disney Pictures

En forunderlig verden

Denne jul har man rig mulighed for at lade Disney tage hele familien til en uopdaget og farlig verden fyldt med fantastiske skabninger, der venter på at blive udforsket.

Den forunderlige fortælling handler om tre generationer af eventyrer - om arven fra vores forældre, og hvad vi giver videre til vores børn.

Filmen er skabt af de yderst kyndige folk bag film som Encanto, Frost, Vaiana og Big Hero 6.

Find billetter til 'En forunderlig verden' her:

Julemandens datter 3 - Den magiske tidsmaskine / Martin Dam Kristensen / Scanbox

Foto: Martin Dam Kristensen / Scanbox

Julemandens datter 3 - Den magiske tidsmaskine

Det er endnu engang blevet tid til et nyt magisk juleeventyr i den tredje film i serien om julemandens datter.

Når rektor på Julemandskolen pludselig erklærer, at julen er aflyst, og december skal blive ligesom alle andre måneder, er det op til Lucia og den yngre julemandselev Elias at redde julen.

Men der er kun én måde at gøre det på, nemlig ved hjælp af en magisk tidsmaskine. De rejser tilbage til rektors unge dage som julemand i 1897 i håbet om at opklare, hvad der dog pludselig har givet ham julekuller.

Find billetter til ’Julemandens datter 3 - Den magiske tidsmaskine’ her:

Mugge og hans mærkelige hjerne / Nordisk Film

Foto: Nordisk Film

Mugge og hans mærkelige hjerne

Animationsfilmen fra Mikael Wulff og Anders Morgenthalers mærkelige hjerner, er en fortsættelse af Mugge og vejfesten fra 2019.

Da eleverne på Basserup Kommuneskole på deres første dag efter sommerferien skal til prøve, viser Mugge sig at have en så mærkelig hjerne at computeren eksploderer, hvilket får hele systemet til at gå i panik.

Mugge sendes omgående i specialklasse og spås en sort fremtid. Han beslutter sig derfor for at starte sin egen skole. En skole hvor der er plads til børn med mærkelige hjerner.

Find billetter til 'Mugge og hans mærkelige hjerne' her:

 

Se alle aktuelle familiefilm i biografen.