Cookie- og Privatlivspolitik

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

En pige er forsvundet på mystisk vis i første sensuelle trailer til ny dansk film

Oscar-nomineret forfatter står bag

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

"Var det din idé? At forsvinde," spørger Zlatko Burić stortalentet Jonas Holst Schmidt om i første trailer til det nye danske drama København findes ikke.

Manden bag er den prisvindende Martin Skovbjerg, der udover at være filminstruktør, også er kendt som den ene tredjedel af musikgruppen Av Av Av.

Filmen er en fortælling om den altopslugende forelskelse, om sårbarhed og om ønsket om at bryde normerne og stille sig udenfor de forventninger, der er til os som mennesker i samfundet.

 

LÆS OGSÅ: Se traileren: Læge må overskride sine etiske løfter i ny intens, dansk film

I traileren, som man kan ses øverst i artiklen, introduceres vi til vores to hovedpersoner Sander og Ida, da de mødes for første gang i København.

Vi er vidner til deres intense forelskelse, der distancerer dem fra venner og familie. De er kun optaget af hinanden, og verden udenfor må vente.

Men da Ida på mystisk vis forsvinder sporløst, kræver hendes far og bror et svar. Og Sander er den eneste, der kan kaste lys over, hvad der er sket. Hvis han altså ønsker det.

I rollen som Idas far, Porat, ses Zlatko Burić, som lige nu nyder enorm succes for sin præstation i Ruben Östlunds Cannes-vinder Triangle of Sadness, som også har indbragt ham en European Film Award-nominering for bedste mandlige skuespiller.

Filmen er skrevet af den norske manuskriptforfatter Eskil Vogt, som var Oscar-nomineret for Bedste Manuskript for Verdens værste menneske i foråret. Vogt har tidligere forfattet bl.a. Reprise og Oslo, 31. august

'København findes ikke' får biografpremiere den 9. februar 2023.

Se plakaten til filmen her:

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
 
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.