Se traileren: Læge må overskride sine etiske løfter i ny intens, dansk film
En ny dansk film tager fat i et emne, der sjældent bliver berørt i fiktionen, men som mange alligevel stifter bekendtskab med. Ufrivillig barnløshed er nemlig udgangspunktet for Cecilie McNairs debutfilm Ønskebarn.
Se filmens første trailer øverst og plakaten nederst i artiklen.
Hver 10. nyfødte barn i Danmark kommer til verden med hjælp, så hvorfor er fertilitetsbehandling så tabubelagt? Det er spørgsmålet, som instruktøren McNair stiller i filmen, der har Danica Curcic i hovedrollen.
LÆS OGSÅ: Overblik: 11 danske film får premiere i resten af 2022
Hun spiller den ufrivilligt barnløse fertilitetslæge Hannah, som begiver sig ud i moralsk gråzone, da hun udfordrer og overskrider sine egne etiske løfter i et forsøg på at indfri sin egen drøm om at få barn.
Filmen tæller udover Dania Curcic også Christine Albeck Børge, Hadi Ka-Koush, Karen-Lise Mynster og Anders Mossling blandt de medvirkende.
Ønskebarn får biografpremiere den 8. december.
(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)