Ondt blod og store bøffer! Rockys arvtager skal bokse sit livs kamp i første trailer til 'Creed 3'

Michael B. Jordan debuterer som instruktør
Billede
(© MGM / SF Studios)

I går kunne vi dele de første, svulstige plakater til Creed 3, og nu er den første trailer til boksefilmen landet.

Se traileren øverst.

'Creed 3' følger Adonis Creed, der efter sin træning under bokselegenden Rocky Balbao, har sin egen succesfulde karriere og liv kørende.

Men en dag opsøges han af fortiden. Barndommens vennen Damien er efter mange år i fængslet kommet ud, og han er nu er klar til at gøre karriere som bokser.

Han er talentfuld og har intet at miste. Han vil have alt det, som Adonis Creed har – og han er klar til at gå langt for at opnå det. De to må derfor tage et endeligt opgør i ringen.

 

LÆS OGSÅ: Sylvester Stallone er ude af 'Creed 3' - men skriver en serie om unge Rocky

Der er ondt blod og store bøffer i den første trailer, som i den grad lægger i ovnen til intense boksekampe og masser af træningsmontager.

Michael B. Jordan er tilbage i hovedrollen, men denne gang er han også rykket om bag kameraet, hvor han debuterer som instruktør.

Tessa Thompson spiller igen Creeds hustru, Bianca, mens Jonathan Major har rollen som den nye, veltrænerende modstander Damien. Major står overfor sit store gennembrud, dels med 'Creed 3', og dels store som den nye MCU-superskurk Kang i bl.a. Ant-Man 3 og Avengers 5. I sidste uge kunne vi således dele nye fotos af skuespilleren, der viste hans veltrænede krop!

Sylvester Stallone vender ikke tilbage som Rocky, derimod er Florian Munteanu rygtet til igen at spille Viktor Drago, som var modstanderen i Creed 2.

'Creed 3' får premiere den 2. marts 2023.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)