Cookie- og Privatlivspolitik
Sylvester Stallone er ude af 'Creed 3' - men skriver en serie om unge Rocky

Sylvester Stallone er ude af 'Creed 3' - men skriver en serie om unge Rocky

Michael B. Jordan skal stå på helt egne ben i fortsættelsen

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Vi har tidligere kunne berette, at Creed 3 er på vej - og hovedrolleindehaveren Michael B. Jordan springer ud som instruktør på projeket, der er sat til at få premiere i 2022.

Creed 2 gjorde meget ud af sin afsked med karakteren Rocky Balboa og dermed også Sylvester Stallone, der holdt en meget mindeværdig tale, da produktionen stoppede på fortsættelsen.

Derfor har et af de store spørgsmål blandt fans været: Vender Rocky tilbage i 'Creed 3'?

Svaret er nej. Det har en repræsentant for Stallone nu bekræftet.

Det giver også god mening at lade karakteren Adonis Creed stå på egne ben i sin tredje film - og ligeledes at give Michael B. Jordan frirum til at udfolde sin kreative vision uden indblanding fra den gamle fighter.

Sylvester Stallone er dog slet ikke færdig med Rocky-karakteren. I første omgang er et nyt director's cut af Rocky IV på vej, mens den 74-årige legende har også luftet tankerne om at give bokseren en prequel-serie.

I et Instagram-opslag fortæller Sly, at han faktisk allerede har skrevet et treatment til serien med en streamingtjeneste for øje:

- Ideelt er det 10 episoder i et par sæsoner for virkelig at komme ind i hjertet af karaktererne i deres unge år.

En prequel-serie rejser dog flere spørgsmål, dels om den 10x Oscar-nominerede Rocky fra 1976 egentlig ikke var en tilstrækkelig oprindelseshistorie til Rocky? Og dels, hvem skal spille Sylvester Stallone som ung? Medmindre serien vælger at gå helt tilbage til karakterens barndom?

For et årstid siden nævnte stjernen dog også, at en ny 'Rocky VII' kunne være i støbeskeen.

Vi følger udviklingen på alle projekterne i det voksende bokse-univers.

Creed 3 er planlagt til at få premiere i november 2022.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

CINEMANDRUP

Sikke en herlig nyhed. Absolut yndlings franchise for mig.

1 dag siden
Daniel Bentien

Det kan ses på TV2 og streames på TV2 Play. Den røde løber starter kl. 00.30 dansk tid.

Mange hilsner
Daniel

1 dag siden
Rizzo

Men stadig ikke et kvæk om hvor man kan se showet i år. Kunne I ikke lige give et praj?

2 dage siden
Jeanette

Så mesterværket “Druk” igår. Magen til livsbekræftende film med so happy ending skal man lede længe efter.

4 dage siden
Bente Røndeuser/87191
Bente Røndeuser/87191

Det bliver vildt. To af mine favoritskuespillere sammen. Har set alle Indiana Jones filmene mindst een gang.

5 dage siden

Aktive debatter