The Rock er mere brutal end nogensinde før i ny trailer til længe ventet superheltefilm

'Black Adam' får snart premiere
Billede
(© Warner Bros.)

Dwayne ’The Rock’ Johnson har i mange år haft én speciel rolle, som han har drømt om at spille. Til oktober får han sit ønske opfyldt, når storfilmen om DC-antihelten Black Adam får biografpremiere.

I den spritnye trailer til filmen, bliver vi forkælet med eksplosive luftkampe og får et indblik i The Rocks magtfulde superkræfter. Men samtidig får vi også et kig ind i hans karakters dybe skyldfølelse over sin søns tragiske offer.

 

LÆS OGSÅ: Første trailer: Se Dwayne Johnson flyve om kap med jetfly som antihelten Black Adam

I DC-tegneserierne er Black Adam det store nemesis til superhelten Shazam, som vi oplevede i filmen af samme navn i 2019. I den kommende film er det dog ikke Shazam, som Black Adam står overfor, men det nye superhelteteam Justice Society of America, der inkluderer James Bond-skuespilleren Pierce Brosnan som Doctor Fate.

Den største afsløring fra den nye trailer er dog, at Viola Davis vender tilbage som Amanda Waller, der også spillede en stor rolle i begge Suicide Squad-film og HBO Max-serien 'Peacemaker'.

LÆS OGSÅ: 17 kæmpe-lønninger i Hollywood: Daniel Craig tjener dobbelt så meget som Dwayne Johnson

I traileren virker hun til at kommunikere med Justice Society of America, mens de forsøger at stoppe Black Adams ødelæggelser.

Filmen er instrueret af Jaume-Collet Serra, som Dwayne Johnson også arbejdede sammen med i Disney-filmen Jungle Cruise sidste år.

Black Adam har dansk biografpremiere d. 19. oktober.

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)