17 kæmpe-lønninger i Hollywood: Daniel Craig tjener dobbelt så meget som Dwayne Johnson

Hvor meget er en filmrolle værd? Det kan være svært sådan helt at afgøre. Ikke desto mindre er det nogle yderst vilde lønninger, flere af Hollywoods helt store stjerner inkasserer på deres film.
Variety har gravet i Hollywood-lønningerne og giver således et kig på 17 af de største af slagsen. Se listen nederst i artiklen.
Det er bl.a. værd at bemærke, at her ikke er tale om rene biograffilm, men også - og ikke mindst - sin del af film, der kommer direkte og eksklusivt på streaming.
Her er bl.a. Netflix, Amazon og HBO Max ude med den helt store pengepung.
LÆS OGSÅ: Se Daniel Craigs rørende afskedstale fra sidste optagedag som James Bond på 'No Time to Die'
Helt i toppen af listen finder man Daniel Craig, der ikke just kan siges at have mistet økonomisk magnetisme efter at have vinket farvel til rollen som James Bond med No Time To Die.
Han scorer nemlig vilde 100 millioner dollars for sine to fortsættelser til Knives Out. Det svarer til omkring 650.305.000 danske kroner (!).
Andenpladsen indtages af Dwayne Johnson, der kan sætte 50 millioner dollars ind på sin konto for Amazon-filmen Red One.
Biograffilmene kan dog også være med, hvad de høje lønninger angår. Her finder man bl.a. Sandra Bullock med sin kommende The Lost City, Brad Pitt med Bullet Train og Chris Hemsworth som tordenguden i Thor: Love and Thunder.
LÆS OGSÅ: Dwayne Johnson udfordrer Marvels nye superhelt
Aftalen for de forskellige lønninger varierer dog også i deres form. Hvor nogle får beløbet forud for filmen, får andre bl.a. også del i millionerne ud fra, hvor meget en given titel tjener i biografen.
Her finder man bl.a. legenden Tom Cruise, der nyder godt af begge dele. Han er nemlig en af de skuespillere, der får de første dollars, som ruller ind på en given film. Det ovenikøbet før filmstudiet får noget sat ind på kontoen for filmens biografindtjening.
Det betyder derfor også, at hans 13 millioner dollars for sin rolle i Top Gun: Maverick nok vil stige betydeligt, når først pengene fra biografernes kasseapparater ruller ind.
17 af Hollywoods helt store lønninger ser ifølge Variety således ud:
- Daniel Craig: Knives Out-fortsættelser (Netflix) - $100 million
- Dwayne Johnson: Red One (Amazon) - $50 million
- Will Smith: King Richard (WB/HBO Max) - $40 million
- Denzel Washington: The Little Things (WB/HBO Max) - $40 million
- Leonardo DiCaprio: Don't Look Up (Netflix) - $30 million
- Mark Wahlberg: Spenser Confidential (Netflix) - $30 million
- Jennifer Lawrence: Don't Look Up (Netflix) - $25 million
- Julia Roberts: 'Leave the World Behind' (Netflix) - $25 million
- Sandra Bullock: The Lost City (Paramount) - $20 million
- Ryan Gosling: 'The Gray Man' (Netflix) - $20 million
- Chris Hemsworth: Thor: Love and Thunder (Disney) - $20 million
- Brad Pitt: Bullet Train (Sony) - $20 million
- Michael B. Jordan: Without Remorse (Amazon) - $15 million
- Tom Cruise: Top Gun: Maverick (Paramount) - $13 million
- Keanu Reeves: The Matrix 4 (WB/HBO Max) - $12 million til $14 million
- Chris Pine: 'Dungeons and Dragons' (Paramount) - $11.5 million
- Robert Pattinson: The Batman (Warner Bros.) - $3 million