Ny Elvis Presley-film får den ultimative blåstempling: "Bravo til ham!"

Baz Luhrmann kan ånde lettet op
Elvis
(© Warner Bros.)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Når man kaster sig over en så ikonisk personlighed som Elvis Presley, hvis endeligt blev så tragisk, må det være med en vis ærefrygt for enhver filmskaber.

Derfor må det alt andet lige lune hos instruktøren Baz Luhrmann, der med biografi-filmen Elvis skildrer netop The King of Rock'n'Roll, når der kommer ros fra den person, der var tættest på Presley i adskillge år.

Priscilla Presley, der var gift med Elvis fra 1967 til 1973, har nemlig set filmen ved en privat screening, og hun er fuld af lovprisende ord. Hun skriver på sin Facebook-profil:

- For dem, der er nysgerrige efter den nye film 'Elvis', sørgede Baz Luhrmann, instruktøren, for en privat visning for mig og Jerry Schilling [Elvis-manager, red.] i Warner-studierne for nylig. Denne historie handler om Elvis og oberst Parkers forhold. Det er en sand historie fortalt brillant og kreativt, som kun Baz på sin unikke kunstneriske måde kunne have leveret.

- Austin Butler, der spillede Elvis, er fremragende. Halvvejs gennem filmen kiggede Jerry og jeg på hinanden og sagde WOW!!! Bravo til ham ... han vidste, at han havde store sko at udfylde. Han var ekstremt nervøs over at spille denne rolle. Det kan jeg snildt forestille mig.

- Tom Hanks var Col. Parker i denne film. Hvilken karakter han var. Der var to sider af oberst, Jerry og jeg var vidner til begge. Historien har, som vi alle ved, ikke en lykkelig slutning. Men jeg tror, du vil forstå lidt mere af Elvis' rejse, skrevet af en instruktør, der lagde sit hjerte og sjæl og mange timer i denne film.

SE OGSÅ: Elvis Presley vækkes til live i den første trailer til sommerens store musikfilm

Udover de rosende ord er der også kommet et nyt klip, hvor du kan få en smagsprøve på, hvordan Austin Butler bliver personificeringen af Elvis. Se det øverst, ligesom du nederst i artiklen kan se det oprindelige Facebook-indlæg.

Elvis harr biografpremiere den 23. juni.

 

Priscilla Presley Facebook